Buller have haft nogen synderlig Virkning. Thi Asser vedblev at indvie Biskopper over Norden, i det mindste paa Island, og derfor, som man maa formode, i alle Fald i Norge; og ved en Provincial-Synode, som hans Brodersøn og Eftermand, den myndige Æskil, holdt i Lund Aaret efter sin Ophøjelse (1139), og det i Overvær af den pavelige Legat Theodignus, vare foruden 5 danske Biskopper ogsaa tvende norske tilstede, nemlig Sigurd af Bergen og Orm af Færøerne. At de norske Biskopper, der udnævntes i de første 15 Aar efter Erkebiskop Assers Død (1137), indviedes af Æskil, kan heller ikke betvivles, skjønt man kun veed det med Vished om de islandske Biskopper, Bjørn Gilssøn, der efter Ketils pludselige Død (1146) indviedes til Biskop i Hole[1], og Kløng Thorsteinssøn, der udvalgtes til Biskop i Skaalholt efter at Biskop Magnus var omkommen ved en Ildebrand (1148), og Hall Teitssøn, Isleifs Sønnesøn udvalgt til han Efterfølger, var død udenlands (1150), førend han havde kunnet modtage Indvielsen. Efterretningen om hans Død naaede ikke Island førend Aaret efter, og Kløng, som da udvalgtes til at beklæde den ledige Biskopsstol, kom saaledes ej til Danmark for at indvies, førend i Begyndelsen af Aaret 1152, hvorfor han, som det strax nedenfor vil sees, upaatvivlelig er den sidste Biskop, baade fra Island og Norge, der indviedes af Erkebiskoppen i Lund[2].
Hvad de samtidige Biskopper i Norge angaar, da kjender man ikke stort mere til dem, end deres Navne. Vi have ovenfor seet, at en vis Ivar Ketilssøn, med Tilnavn Skrauthanke eller Strauthanske, Broder til Jon Kauda, Saada-Gyrds Svigersøn, og, som man næsten skulde formode, islandsk af Fødsel, blev Biskop i Nidaros i Harald Gilles Sønners første Regjeringstid. Men naar det skede, siges ikke nøjagtigt. Man erfarer kun at han endnu ikke var Biskop i Aaret 1139, da han deeltog i Holmengraa-Slaget som Kong Magnus blindes tro Tilhænger, og frelstes af sin Broder, der var paa den modsatte Side[3]. Vi vide ogsaa af en Biskopsfortegnelse, at han var en Eftermand af hiin Simon, der i Sigurd Jorsalafarers Dage, var behjelpelig til at faa Tienden indført, og
- ↑ Hungrvaka Cap. XIX.
- ↑ Hungrvaka, Cap. XVII. Jvfr. Finn Jonssøns Kirkehistorie, I. S. 280.
- ↑ Se ovenfor S. 704. At Jon var Islænding, siges ikke udtrykkeligt, men hvor han omtales i Beskrivelsen over Holmengraa-Slaget, handles der særskilt om de Islændinger, som deeltoge i dette.
Cap. 15 udtrykkeligt heder at Biskop Magnus i Skaalholt indviedes af Erkebiskop Magnus i Anaklets Dage, uden at Innocents II nævnes.
