Aflæggerklostre bleve lagte[1]. Vi have saaledes allerede seet, hvorledes hiin Vimund, Prest paa Skid, men til samme Tid Munk i Savigny, og sandsynligviis den samme, der siden fremstod som Mælkolm Mac Heth, blev Biskop paa Man og indviedes allerede for 1114; da han forlod Klostret, blev Johannes, Munk fra Øen, hans Eftermand[2], og siden efter Nikolaus, Munk fra Furness[3]. Sandsynligviis have de alle, da de valgtes, opholdt sig i Russin, hvilket i det mindste var Tilfældet med Vimund. De andre Biskopper derimod, af hvilke flere nævnes i en Biskopsrække, der ledsager den gamle Manske Kongekrønike, søgte upaatvivlelig deres fornemste Støtte deels fra Norge, — hvilket især maa have været Tilfældet med den før omtalte Nordmand —Ragnvald, der synes at have været samtidig med de ovenfor nævnte, saavelsom med Gudrød Olafssøn, — deels ogsaa, som det lader, fra Irland[4].
Denne Tid, eller Midten af det 12te Aarhundrede, var saaledes heel belejlig til Paabegyndelsen eller maaskee rettere Gjenoptagelsen af Forhandlingerne om Oprettelsen af en særskilt norsk Erkebiskopsstol med Hensyn til denne Erkebiskopsstols tilkommende Magt og Omraade. Norge selv var i blomstrende Forfatning og anseet af Nabofolkene; dets Højhed over Skatlandene var befæstet og anerkjendt. Islands og Grønlands Biskopsstole, især den sidste, stode i den nærmeste Forbindelse med Moderlandets. Hvorledes, eller af hvem nu hine Forhandlinger bleve optagne og drevne, vides ikke og vil neppe blive opklaret, førend de pavelige Archivers historiske Skatte blive fuldkommen tilgængelige. Men vist er det, at der allerede en god Stund før 1150 maa være indledet Underhandlinger derom, da det erfares, at den for omtalte Ivar Ketilssøns Eftermand paa Nidaros’s Biskopsstol, Reidar, virkelig opnaaede at blive indviet til Erkebiskop. Dette skede, medens han, som det heder, var i Sydlandene, maaskee for at drive paa Sagen. Han døde, tillægges der, paa Hjem-
- ↑ Se Pave Eugens Bulle af 1148 i Martenes Thesaurus I. S. 404.
- ↑ Matth. Paris, ed. Watts S. 60. Chron. Nordm. hos Duchêne S 986.
- ↑ Kong Olafs tvende Breve, Monasticon Anglicanum VIII. 1187. I et af visse Breve, sandsynligviis fra Tiden omkring 1135, anmoder Olaf Erkebiskop Thurstan i York om at indvie den fra Furness til Øernes Biskop udvalgte Munk Nikolaus. Det sees altsaa heraf, at Olaf i det mindste da holdt sig til Erkestolen i York.
- ↑ To af Ragnvalds Efterfølgere, Christinus og Nicolaus, begge fra Argyll, bleve nemlig ved deres Død begravne i Benchor paa Irland, hvilket synes at vise, at de tilhørte dette Kloster. Mellem dem var Michael, fra Øen Man selv, der døde 1203 og begroves i Fountains; han hørte saaledes heller ikke til Russin, Furness eller Savigny. Biskopsfortegnelsen holder sig ellers ikke udelukkende til een Klasse af Biskopper; den udelader saaledes de tre første, der vare udvalgte af Munkene i Russin, men omtaler derimod siden andre Biskopper, valgte derfra.
