med dets tilliggende og nærmest forbundne Lande. Valget til denne Sendelse kunde ikke være heldigere truffet; det faldt nemlig paa Englænderen Nikolas Brekspear, Kardinal-Biskop af Albano, sandsynligviis især af den Grund, at han som Englænder antoges mere fortrolig med Nordens Sprog, Skikke og Sæder, end nogen anden af Pavens Omgivelser; men desforuden var han veltalende, talentfuld, kundskabsrig og statsklog; han forstod ypperligt at vinde alle dem, med hvem han kom i Berørelse, og med det gode at sætte sin Vilje igjennem. Han var af ringe Herkomst, men havde ved sine store Talenter svunget sig op til Kirkens højeste Værdigheder, og naaede omsider Pavetronen[1]. Han forlod, som det synes, Italien i Februar 1152[2], lagde Vejen over sit Fædreland England[3], og kom den 20de Juli til Norge[4] med et stort Følge af Gejstlige. Han var, fortælles der, vred paa Sigurd og Eystein, og de maatte gaa til Forlig med ham, men derimod stod han altid paa den bedste Fod med Inge, og kaldte ham sin Søn[5]. Hine Kongers, især Sigurds, Liv var heller ikke af den Beskaffenhed, at det kunde behage en Mand, der kom i det udtrykkelige Erende, at forbedre Folkets Moralitet, medens derimod den svagelige, blide Inge neppe kunde give nogen Forargelse i dette Henseende. Da denne Sag var bragt i Orden, sandsynligviis i Nidaros, hvortil han strax efter sin Ankomst synes at have begivet sig, opfyldte han, som der staar, Kongernes Begjæring, at indvie Biskoppen af Stavanger, Jon Byrgessøn, til Erkebiskop i Throndhjem, og gav ham Pallium, idet han forordnede, at der herefter skulde være en Erkebiskopsstol ved Christkirken i Nidaros, hvor den hellige Kong Olaf hviler, i Stedet for at der hidtil kun havde været Lydbiskopper i Norge. Kongernes Begjæring gik vel nærmest kun paa Valget af den nye Erkebiskop, thi Erkestolens Oprettelse
- ↑ En Skildring af hans Charakteer og tidligere Livsbane findes hos Viljam af Newbury, II. 6.
- ↑ Fra denne Tid af ophører han nemlig at undertegne de pavelige Buller i Pave Eugenius’s Funktionstid, og han begynder ikke igjen førend under Eugens Eftermand Anastasius IV kort før dennes Død 1154.
- ↑ Dette bevidner Saxo, S. 697.
- ↑ At Nikolas ankom netop paa denne Dag, sees af Legenden om det af St. Olaf udførte Jertegn, der meddeles hos Snorre i Inge Haraldssøns Saga Cap. 24, saa vel som i den historiske Olaf den helliges Saga Cap. 260, hvor det heder at det skede to Uger før Olafsmesse øvre, selvsamme Dag, som Kardinal Nikolas landede i Norge. Olafsmesse øvre er 3die August, og 14 Dage før denne Dag er den 20de Juli. Sandsynligviis landede Nikolas i Bergen, men er siden dragen til Throndhjem.
- ↑ Inge Haraldssøns Saga Cap. 22. Snorre Cap. 23.
