var i og for sig en allerede besluttet og aftalt Sag, hvilket aller bedst sees deraf, at han medbragte Pallium til den vordende Erkebiskop, ligesom hans Kollega, Kardinal Johan, havde medbragt fire Pallier for Erkebiskopperne paa Irland. Kardinal Nikolas medbragte ogsaa Pallium for den tilkommende Erkebiskop i Sverige, og det var kun særegne Omstændigheder, der hindrede ham fra strax ved sin Nærværelse i Landet at faa Erkestolen oprettet, som det nedenfor vil sees. Erkebiskop Jons Indvielse foregik, som det i sig selv var naturligt, og som man af flere Antydninger har Grund til at slutte, med stor Højtidelighed, og i alle tre Kongers Nærværelse, i Nidaros. Blandt andet forherlige-des ved denne Lejlighed St. Olafs Minde derved at Skalden Einar Skulessøn i Christkirken for Erkebiskoppen, Kardinalen og de trende Konger højtideligt fremsagde et Kvad, kaldet Geisle eller Straalen, som han efter Kong Eysteins Anmodning havde digtet til St. Olafs Ære, og hvori han opregnede hans Jertegn, fornemmelig dem, hvorom Eindride unge ved sin første Hjemkomst fra Constantinopel havde bragt Efterretning. De fromme Tilhørere troede endog at bemerke at den hellige Konge selv tilkjendegav sit Velbehag over Æreskvadet ved at lade en yndig Duft udbrede sig i Kirken[1]. Kvadet er endnu til, og har altid været regnet blandt vor
- ↑ Morkinskinna, fol. 36 a.; dette Sted er ogsaa aftrykt i Fornmanna Sögur, VII. Her siges det udtrykkeligt, at Einar fremsagde Digtet i selve Christkirken i Nidaros. At han tillige fremsagde den saavel i alle tre Kongers, som i Kardinalens og Erkebiskop Jons Paahør, viser sig af Digtet selv, hvor han i 8de Vers anmoder dem alle tre ved Navn om at lytte til hans Kvad, og i 9de ligeledes opfordrer Jon dertil, idet han kalder ham „Overmand over hele de Lærdes Mængde“, hvilket betegner ham som Erkebiskop. Det var saaledes efter hans Ophøjelse til Erkebiskop, at Kvadet blev fremsagt. Men da det nu derhos i det følgende vil vise sig, hvad der allerede er klart paaviist af S. Thorlacius i hans Afhandling om Einar Skulessøn i 3die B. af Folioudg. af Snorre, S. 489, at de tre Konger ikke vare famlede efter 1152, saasom vi allerede i Begyndelsen af 1153 finde Eystein sydligst i Viken, i den senere Deel af Maren som vi allerede have seet, paa Toget til Skotland og England, og klaret derefter i Uvenskab, først med Sigurd, siden med Inge: bliver der følgelig ingen Lejlighed, hvor Kongerne kunne have været fredeligt tilsammen i Nidaros, og i Fællesskab hørt paa Kvadet, uden i 1152 om Sommeren eller Høsten. Og det er da aabenbart, at de netop ere komne til Throndhjem for at overvære Højtideligheden ved Erkestolens Oprettelse, og at Einar har benyttet deres Nærværelse her, for i deres og Erkebiskoppens Paahør at fremsige Kvadet til Festens Forherligelse. At Kardinalen selv var tilstede, maa ansees utvivlsomt, thi hiint 9de Vers, hvor Einar tiltaler Kongerne, slutter saaledes: „yðart bið ek magnit styrka — mærð þá er miklu varðar — máttig höfuðáttar“ d. e. bogstaveligt: „mægtig over Hoved-Egnen (höfuðátt d. e. den fornemste Himmelegn, det fornemste Verdenshjørne) jeg beder eders Anseelse at styrke dette Kvad, der er af stor Betydning“. Naar man veed at Himmelegnene i Latin netop betegnes ved „cardines mundii“, antager man ogsaa rettest
