at gaa op. Da blev hans Bannerfører dræbt; men paa hans Bud tog Islændingen Hall Audunssøn[1], der var ombord hos ham, Banneret og bar det kjekt op paa Bryggerne; Gregorius gik selv lige bag efter ham og holdt sit Skjold over hans Hoved. Saasnart Haakons Mænd kjendte bane, vege de tilbage og aabnede deres Rækker til begge Sider. Da de fleste af Gregorius’s Folk paa denne Maade temmelig uhindret vare komne op, søgte Gregorius frem, og Haakons Mænd trak sig tilbage, først langsommere, siden i fuldt Løb lige op i Byen. Gregorius forfulgte dem, og drev dem, som det heder, to Gange op fra Byen, idet han dræbte en Mængde af dem. De maa saaledes i Forvirringen atter være komne til Byen ad en Omvej, uafladeligt forfulgte af Gregorius’s Mænd. Alle vare enige om, at ingen Ferd kunde være berømmeligere end den, som Gregor nu havde udført, thi Haakon havde over 4800 Mand, Gregor ikke i alt 480[2]. Gregorius roste Hall Audunssøn for hans Tapperhed. „Jeg vil ikke negte“, sagde han, at I Islændinger maaskee staa noget tilbage i Kampfærdighed under formelige Slag, da I ikke ere faa vante dertil som vi Nordmænd, men jeg har ikke fundet nogen vaabendjervere end dig“. Kort efter kom Kong Inge, og lod nu holde en streng Dem over dem, der havde taget Haakons Parti. Nogle lagdes i Boder, andre fik deres Gaarde opbrændte, atter andre jagedes ud af Landet. Haakon selv flygtede tilbage til Gautland, og Inge tog sit Vinterophold i Viken, maaskee i den Tro, at al Fare fra Haakons Flok nu var forbi[3].
Men om Vaaren erfaredes det, at Haakon ud paa Vintren var dragen Landvejen til Throndhjem, hvor han var ankommen før Paaske (1159) og at Thrønderne, der fremdeles vare Sigurd Munds Æt hengivne, havde taget ham til Konge for en Trediedeel af Riget, som hans retmæssige Fædrenearv. Gregorius vilde at man strax skulde drage op til Throndhjem for at kvæle dette nye Forsøg i Fødselen, men der var saa mange, som fraraadede det, at det ikke blev af. Imidlertid fik Haakon udrustet en Flaade af ikke færre end 30 Skibe, med hvilke han ud paa Vaaren drog fra Throndhjem, og sydefter langs Kysten. Blandt de Mænd, der sluttede sig til ham, vare mange anseede Lendermænd, navnlig den for omtalte Eindride Jonssøn, Jon Mørnevs Søn, og Nikolas Skjaldvarssøn eller Sigurdssøn[4]. Aatte af Ski-
