Inges Skib og bad om Grid. Denne vilde Kongen give ham, men en Søn af hiin Haavard Klining, der var bleven dræbt af Haakons Mænd udenfor Bergen, løb til og hugg ham Banehug. Dette blev meget dadlet, men Drabsmanden undskyldte sig med at det især var Eindride, som havde voldt hans Faders Drab. Eindrides Død beklagedes meget, især i Thrøndelagen. Disse vare dog de eneste Høvdinger, som faldt paa Haakons Side. Selv flygtede han op i Landet. Paa Inges Side vare kun faa faldne, men mange saarede.[1]
Efter denne herlige Sejr drog Inge og Gregorius nord i Viken, og opholdt sig der om Vintren, rimeligviis i Oslo, som under deres Ophold der hjemsøgtes af en Ildebrand, medens Erling og Høvdingerne fra det nordenfjeldske droge hjem hver til sit. Blandt disse vare Sønnerne af Ivar paa Eilden (paa Naumdalseidet); da de paa Hjemrejsen kom til Bergen, dræbte de en Nikolas Skegg, der havde været Gjaldkere og rimeligviis var en Tilhænger af Haakon. Denne begav sig, ligesom forrige Gang, over Land til Throndhjem, hvor han ankom lidt før Juul (1159), og tilbragte Julen og Vintren i Nidaros, medens Sigurd stundom var hjemme paa Reyr: hans Frænde Gregorius havde nemlig udvirket hos Kong Inge, at han skulde faa beholde sine Ejendomme; dog var det vel og en Betingelse, som han rigtignok ej overholdt, at han skulde helde sig i Ro, og forlade Haakon. En Aften i Begyndelsen af Julen opkom der Slagsmaal i Hirdstuen mellem Haakons Mænd indbyrdes, saa at 8 faldt og mange saaredes. Strax efter Nytaar drog Alf Rode, Ottar Birtings Søn, der merkeligt nok borte til Haakons Parti, ind til Eilden med 80 Mand, kom ganske uventet en Aften, da Huses Beboere vare drukne, og satte Ild paa Gaarden. De gik ud og kæmpede, men begge Brødrene faldt med mange andre; ialt skulle de have været 30. Samme Vinter døde Andres Simonssøn, Haakons Fosterbroder, i Nidaros, og hans Død blev meget beklaget. Erling skakke og de øvrige af Kong Inges Mænd, der vare i Bergen, talte nok nu og da om at de vilde drage nordover for at tage Haakon fat, men det blev ikke af. Gregorius lod dem hilse fra Kongehelle, at hvis han sad saa nær, som Erling, vilde han ikke sidde saa rolig i Bergen, medens Haakon lod Kong Inges Venner og Lagsmænd dræbe i Throndhjem. Men der blev dog intet foretaget fra Erlings Side. Om Vaaren drog Inge og Gregorius selv til Bergen, rimeligviis for derfra
- ↑ Haakon Herdebr. Saga, Cap. 5—11; ogsaa her citeres Vers af Einar Skulessøn, der digtede, som der siges, en Flokk om Gregor, kaldet Østerfarer-Viserne. Hans Venskab for Kong Eystein hindrede ham saaledes ej fra at forherlige Gregor.
