Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/920

Denne siden er korrekturlest
902
Inge Haraldssøn.

overhængende Fare. De ilede dog ved Synet af Ilden hen for at komme deres Mænd til Hjelp, og saaledes opstod der en Fegtning, hvorved Munan, en Søn af Aale Uskeyn, Kong Sigurd Munds Halvbroder, faldt. Flere af dem, der vare inde i den brændende Gaard, kom ud, men bleve for største Delen dræbte. Blandt dem var en Viking, ved Navn Aasbjørn Jalda; vel undgik han at blive dræbt af Gregorius’s Mænd, men da han haardt saaret mødte en Bonde, og bød ham mange Penge, hvis han vilde lade ham undslippe, svarede Bonden, at han heller vilde tage Hevn for alle de Gange, han forhen havde voldt ham Rædsel, og hug ham ihjel. Atter et Exempel paa, af hvad Slags Folk Haakons og Sigurds Skare bestod. Selv undkom de, efter at have lidt stort Folketab. Men aldrig saa snart var Gregorius vendt tilbage til Kongehelle, førend de atter viste M, og toge den føleligste Hevn, idet de med deres vilde Røverskare stormede ved Nattetid lige til Vetteland, Halldor Brynjulfssøns Ættegaard, og satte Ild paa den. Halldor og hans Huuskarle gik ud, men bleve alle dræbte, 20 i Tallet; Halldors Hustru Sigrid, Gregors Syster, fik vel beholde Livet, men maatte tren kolde Vinternat gaa i sin blotte Natserk til Skoven; hendes og Gregorius’s femaarige Søn, der efter Faderens Død opfostredes der, toge Voldsmændene med sig. Da Gregorius fik Efterretning herom, blev han meget ilde tilmode, og spurgte nøje ud, hvor de vare, for strax at kunne tugte dem. Da han havde faaet de nødvendige Oplysninger, brød han henimod Julens Ende op fra Kongehelle med en stor Skare og kom Trettendedagen (6 Jan. 1161) til Fors, hvor han blev om Natten, og hørte Ottesang om Morgenen, og lod Evangeliet læse for sig. Endnu samme Dag (Løverdag den 27 Januar) fik han Øje paa Haakons Flok, der nu var paa den anden Side af Bevje-Aaen[1]. Det forekom ham og hans Mænd, som om Fienden kun var halvt saa mandsterk som de. Aaen, som skilte dem ad, var iislagt,

  1. Da neppe nogen anden Elv end denne, nu kaldet Bæveraaen, der gaar forbi Oddevall, kan være meent, uagtet Hrokkinskinna har „Geisaa“, Hryggjarstykke „Hesjaa“, maa Gregorius, siden han, uden at møde Fienden, kom til Sorø nær ved Kvistrum, der ligger et Par Miles Vej nordligere end Vevjaa, være dragen til Søs langs Kysten og ind ad Gudmaren, medens Haakons Flok er dragen til Lands sydefter ad de øvre Skovstrækninger, indtil den kom over Bevje-Aaen, hvis hele Dalføre mellem Grændsen og Fjorden er meget kort, saa at de her ikke kunde undgaa at berøre Fjorden. Ellers skulde man snarere antage, at Gregorius havde mødt Fienden paa et Sted søndenfor: Fare eller Kvistrum. Forudsat, at vor Antagelse er rigtig, stod Kampen saaledes ganske der, hvor nu Staden Oddevall ligger, lige ved Udløbet, siden det heder at det gik Flod fra Fjorden op i Elven. For øvrigt har Holmbergs Gisning meget for sig, at her ej skal læses „Fors“, men „Forsøle“, nu Forshella strax søndenfor Oddevall.