skaffe sig hvad Støtte han tittede, saa længe han endnu ikke havde faaet fast Fod at staa paa.
Medens Erling var borte, spillede Haakon paa en Maade Mester. Strax efter Paasken drog han med alle de Skibe, der havde tilhørt Kong Inge, nord til Throndhjem, og lod sig der paa Ørething i Nidaros tage til Konge over hele Landet. Ved denne Lejlighed ophøjede han Sigurd af Reyr til Jarl. Derpaa vendte han tilbage til Viken, fremdeles med sit hele Følge, og anløb, som det lader, Bergen, hvor vi kort efter finde en af hans Sysselmænd. Ankommen til Viken, drog han selv til Tunsberg, men sendte Sigurd med endeel af Flaaden øster til Kongehelle, for at passe paa, om Erling kom søndenfra. Men denne, som efter udrettet Erende tiltraadte Tilbagerejsen fra Jylland, fatte lige fra Skagen over til Agder, uden at Sigurd hørte til ham, og styrede først til Bergen, hvor hans Mænd dræbte den rimeligviis ved det oven nævnte Besøg af Haakon indsatte Sysselmand, ved Navn Arne Brigidarskalle; strax derpaa vendte han tilbage, og drog øster langs Kysten lige til Tunsberg mod Kong Haakon. Sigurd Jarl vidste endnu ikke et Ord af, at han var kommen fra Danmark, men blev liggende paa Vagt syd ved Elven. Erling lagde sig først ved Ravnaberg, den nordvestligste Spidse af Nøterø, og forblev der et Par Dage, beredende sig til Angreb, hvilket imidlertid Haakon, eller maaskee rettere Anund Simonssøn, der var hos ham i Byen, belavede sig paa at møde, idet de opstillede en Fylking, bestaaende deels af Bymænd, deels af hans egne Folk, paa Bryggerne. Erling nærmede sig nu Byen, idet han tillige lod et Fragtskib, ladet med Ved og Halm, som man stak Ild paa, drive for Vinden ind mod Bryggerne. Det var dog ikke hans Hensigt at sætte Ild paa Byen, men kun at indjage Borgerne Skræk. Han havde til den Ende ladet tvende Rorskuder befæste til det brændende Skib, for at kunne styre det og standse det i Farten, naar det var kommet saa nær ind mod Byen, som han syntes. Nogen lagde lig saa tykt ind i Byen, at man paa Bryggerne, hvor Haakons Fylking stod, ej kunde see for sig, men selv tog Erling med sine Skibe Plads til Luvart for Ilden, og beskød Fienden. Da Bymændene saa, at Ilden nærmede sig deres Huse, og mange bleve saarede af Skuddene, tabte de Modet, og besluttede at bede Erling om Grid ser sig og sin By. Den veltalende Prest Roald, med Tilnavn Langtale[1], sendtes ud til Erling i dette Erende, og han kom tilbage med gunstigt Svar. Det faldt da af sig selv, at de nedlagde Vaab-
- ↑ Dette Tilnavn havde han aabenbart faaet af sin Veltalenhed, der vel stundom blev for vidtløftig. Hans lange og veltalende Foredrag omtales ogsaa senere.
