nene og gik hver til sit, saa at Fylkingen paa Bryggen blev heel tynd, idet kun Haakons Mænd stode igjen. Enkelte af dem opmuntrede dog til ligefuldt at møde Erlings Angreb, men Anund Simonssøn, Anføreren, sagde: „jeg vil saamænd ikke slaaes for at skaffe Sigurd Jarl Magten, naar han ikke engang selv er tilstede.“ Han flygtede op i Landet og med ham Kongen selv og de fleste af hans Mænd. Mange af dem vare faldne. Om denne uhæderlige Flugt kvad man en Spottevise af dette Indhold: „Anund sagde at han ikke vilde indlade sig i Kamp, førend Sigurd Jarl kom søndenfra med Huuskarlene; Magnus’s raske Kæmper ile hurtigt op ad Gaden, men Haakons Høge skynde sig afvejen saa fort de kunne.“ Den hele Begivenhed, og Sigurd Jarls Fraværelse maa have forekommet alle, der ikke kjendte de nærmere Omstændigheder, aldeles uforklarlig, og dette er rimeligviis Grunden til, at den danske Forfatter Saxo endog fortæller, at Sigurd slog Haanden af Haakon, fordi denne ej vilde skaffe ham de nødvendige Penge til Krigsudgifter.[1] For Resten seer man af Beretningen selv, at der herskede Skinsyge og spendt Forhold mellem Sigurd og Haakons fortroligste Ven og Raadgiver, Anund Simonssøn. Haakon tog, som han saa ofte havde gjort, Vejen over Land til Throndhjem, hvorhen ogsaa Sigurd Jarl, ved Efterretningen om det forefaldne, begav sig med de Skibe, han havde hos sig. Men alle de Skive, som Kong Haakon havde hast i Tunsberg, hvoriblandt Bøkesuden, der forhen havde været Inges Kongeskib, fik Erling i sin Vold. Han underlagde nu Kong Magnus hele Viken, Agder, Rogaland og Hordaland, idet han drog vest- og nordover langs Kysten til Bergen, hvor han tilbragte Vintren (1161—1162), og i Løbet af denne lod dræbe Ingebjørn Sipil, Kong Haakons Lendermand, i Nordfjord. Kong Haakon tilbragte Vintren i Throndhjem[2].
Om Vaaren udbød Haakon Leding, og udrustede en Flaade og Hær, for at drage sydover mod Erling. Af de Høvdinger, som da enten vare hos Kong Haakon, eller samlede sig om ham, opregner Sagaen følgende: Sigurd Jarl, Jon Sveinssøn, der havde for-
- ↑ Saxo, S. 592.
- ↑ Haakon Herdebr. Saga, Cap. 23, 24. Snorre, Magnus Erl. S. Cap. 3, 4. I disse Kongesagaer staar der, at Erling laa nogle Nætter ved „Rossanes“, førend han lagde ind til Tunsberg. Sturlungasaga II. 40 nævner derimod „Ravneberg“. d. e. Ramberg, den nordvestlige Spidse af Nøterø, og dette er vistnok rigtigere. For Resten gjør denne Saga urigtigt to Slag af det ene, idet den siger at Erling og Haakon først holdt Slag i Tunsberg, hvor Haakon flygtede, og kort efter ved Ravneberg, hvor Haakon ligeledes tog Flugten. Hoveden (Savile, S. 600) omtaler ogsaa dette Slag, som Slaget ved Tunsberg, men nævner kun eet, han siger udtrykkeligt, at Erling tog Haakons Flaade.
