Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/932

914

Haakon Sigurdssøn (Herdebred) og Magnus Erlingssøn.

randt Kong Inge ved Oslo, Eindride unge, Anund Simonssøn, Philip Peterssøn, Philip Saada-Gyrdssøn, Ragnvald Kunta, Sigurd Kaapa, Sigurd Ruva, Fredrik Køna, gift med en Datter af Guthorm paa Rein, Aaskell af Forland, maaskee en Frænde eller Søn af hiin Egil Aaskellssøn, der blev hængt med Steigar-Thore; Thord, Søn af Gunnar Gjaldkere og Stadar-Bjarne. Flere af disse omtales ikke tidligere; enkelte, navnlig Fredrik, vare throndhjemske Lendermænd, men efter fleres besynderlige Tilnavne skulde man ogsaa være fristet til at antage dem forat have hørt til de forhen beskrevne Elvegrimers og Grændserøveres Tal. Erling skakke havde ogsaa en betydelig Krigsmagt hos sig. Det var hans Hensigt at komme Haakon i Forkjøbet, og dertil betjente han sig af følgende List. Han lagde Forbud paa alle de Skibe, der agtede sin nord til Nidaros, under Paaskud af, at Bergensmændene heller fortjente at faa de gode Varer, hvormed de vare ladede, om Ejerne end maatte sælge dem noget billigere, end at de skulde komme Fienderne til Gavn. Den egentlige Grund var dog den, at han vilde forebygge at Haakon fik nogensomhelst Efterretning fra Bergen, førend den belejlige Tid kom. Paa denne Maade samledes Skibe i mængdeviis til Bergen, thi hver Dag ankom der flere, men intet rejste bort. Erling lod imidlertid Ord udgaa om, at han agtede at forblive i Bergen, og, hvis Haakon skulde komme nordenfra for at angribe ham, oppebie Angrebet der med sine Venner og Frænder. Han lod allerede gjøre Anstalter til at sætte sine Skibe paa Land, og begyndte med de mindste og letteste. Herved fik man end mere Syn for Sagen om at han agtede at slaa sig til Ro i Bergen. Da nu alle troede dette fuldt og fast, lod han en Dag Handelsskibenes Styremænd sammenkalde til et Møde, og erklærede her Forbudet ophævet, faa at enhver kunde drage bort, naar og hvorhen han vilde. Alle de, der faa længe havde stundet efter at komme bort, benyttede sig med Glæde og ufortøvet af den uventede Tilladelse; der blæste en gunstig Søndenvind, og endnu inden Noontimen samme Dag havde de forladt Havnen; enhver søgte at komme forud for den anden, og jo hurtigere Skib han havde, desto sortere skyndte han sig nordefter. Da hele denne Handelsflaade kom til Nordmøre, traf den Kong Haakon med hans Krigsmagt, ivrig beskjeftiget med at paaskynde Udrustningerne, og faa de opbudne Ledingstropper og tilkaldte Lendermænd samlede. Han havde i lang Tid ikke hørt det mindste fra Bergen, men fik nu vide, at Erling agtede at forblive der, at han allerede havde gjort Begyndelsen til at sætte Skibene paa Land, og at han intet kunde vænte mindre end at møde Erling i de Farvande, hvor han nu befandt sig. Han sejlede for det første ind til Kjøbstaden Beda, hvor han blev liggende nogle Dage, idet han sendte Anund og Sigurd Jarl ind i Raumsdalen, saavel som andre Mænd omkring i Nordmøre og Søndmøre for at skaffe Folk og Skibe.