Siden drog han ogsaa selv sydefter til Søndmøre for at paaskynde Hjelpetroppernes Ankomst.
Det var en Søndag[1], at Erling skakke havde tilladt Kjøbmandsskibene at rejse fra Bergen. Om Tirsdagen, da Messen var til Ende, blev der blæst i Kongs-Ludren, alt Krigsfolket og Bymændene bleve sammenkaldte, og Befaling given til at sætte de Skibe i Søen igjen, som allerede bare landsatte. Erling holdt derpaa Huusthing med sine Tropper og Ledingsmændene, forkyndte dem sin Hensigt, snarest muligt at drage Haakon imøde, udnævnte Skibsbefalingsmænd, og lod oplæse deres Navne, der havde at tage Plads paa Kongeskibet. Han befalede enhver at indfinde sig og ruste sig i det ham bestemte Rum, og truede enhver den med Straf paa Liv eller Lemmer, som endnu dvælede efter i Byen, naar han sejlede afsted paa Bøkesuden. Orm Kongsbroder og de fleste Skibe, som endnu ikke havde været landsatte, sejlede allerede bort om Aftenen. Dagen efter, førend Messe holdtes i Byen, drog Erling afsted med de øvrige. Hans hele Flaade bestod af 2l Skibe, af hvilke flere tilhørte Lendermænd, der havde ypperligt Mandskab. Hans Søn, Kong Magnus, var ligeledes med. Da Erling kom noget forbi Fjordene, sendte han en Skude ind til Jon Hallkellssøns Gaard, og lod hente Nikolas, Simon Skaalps og Marias, Kong Harald Gilles Datters, Søn, som der opfostredes. Han blev bragt ombord paa Kongeskibet. Det vil erindres, at Nikolas var den, som Erling selv ved Sammenkomsten i Bergen aller først foreslog til Konge, og han har vel frygtet fort at et Parti maaskee endnu vilde opstille ham som hans Søn Magnus’s Medbejler, især da Jon Hallkellssøn, som det vil sees, neppe var at lide paa. Fredags Morgen i Otten sejlede de ind i Steinavaag paa Søndmøre, mellem Aspø og Hesø. Kong Haakon laa da i en Havn i Nærheden med 14 Skibe. Han selv og hans Mænd vare oppe paa Øen og fornøjede sig ved Leg; Lendermændene sad paa en Høj i Nærheden. Da saa de en Baad komme søndenfra, roet af to Mænd i saadan Fart, at de ved hvert Aaretag lode sig falde tilbage lige ned i Kjølen; da de kom til Land, gave de sig ikke engang Tid til at fæste Baaden, men ilede op i fuldt Løb. Høvdingerne sagde strax at disse Mænd maatte have en vigtig Tidende at melde. De stode op og gik imod dem. Da de mødtes, spurgte Anund Simonssøn: „kunne I sige os noget Nyt om Erling skakke, siden I skynde eder saa?“ Den første, der ganske aandpusten kunde faa Mæle, svarede: „her kommer just Erling sejlende søndenfra mod eder med 20 Skibe eller deromkring, de fleste forsvarligt store: om et Øjeblik ville I faa Sejlene at see“. Da sagde Eindride unge: „for nær Næsen, sagde Karlen, blev skudt i Øjet“. De
- ↑ Maanedsdagen angives ikke. Rimeligviis var det i Mai eller Juni.
