den og alt, hvad der hørte til Forsvarsvæsenet, var i hans Raadighed. I Viken oppebar han alle kongelige Indtægter[1].
Sigurd Jarl og Anund Simonssøn vare, som vi have seet, kort før Slaget ved Sekken sendte ind til Raumsdalen, for at samle Folk. Til dem begave sig nu ogsaa Eindride unge, Fredrik Køna og endeel flere Høvdinger, der vare undkomne fra Slaget, og ikke vilde underkaste sig Sejrherren. De holdt sin Flok fremdeles samlet, og Partiet vedlige, forlode Skibene i Raumsdalen, og begave sig øster til Oplandene, for at tage sig en ny Konge i Haakons Sted. Hertil udsaa de nemlig Sigurd, Søn af Kong Sigurd Mund, der opfostredes hos Sigurd Jarls Frænde og Granne, Markus paa Skog[2], hvorfor han sædvanligviis kaldes Sigurd Markusfostre. Efter Sigurd Jarls og andre Høvdingers Tilskyndelse gave Oplændingerne ham Kongenavn, rimeligviis paa Eidsivathing (1162). Den nye Konge var endnu, som man maa formode, et Barn, i det mindste omtales han ikke en eneste Gang som handlende paa egen Haand. Hans Tilhængere eller rettere Herrer havde endnu en betydelig Styrke samlet, men i to Afdelinger, saaledes at den saakaldte Konge og Markus med den ene holdt sig i de indre Gaute, hvor de vare mindre udsatte for Fare, medens derimod Sigurd Jarl med sine Skarer og Lendermændene laa paa Vagt mod Angreb af Fienden, og derfor af og til streifede ned i Viken, det vil her sige dens øvre Deel, omkring Oslofjorden. Men da den Deel af Landet, de havde inde, var saa ubetydelig, og deres store Troppeantal krævede betydelige Bekostninger, kom de snart i den største Pengemangel, og saa sig nødte til at samle, hvad de behøvede, paa højst utilbørlig, ja endog ulovlig Viis, deels ved haarde og uskaansomme Retsforfølgelser, der kastede Bøder og Gods-Inddragninger af sig, deels ogsaa ligefrem ved Ran. Men da Riget paa denne Tid var i en meget blomstrende Tilstand, og Bønderne, som allerede forhen omtalt, vare vante til at nyde sin Velstand i Ro og hidtil ikke havde været stort besværede ved de Tronfejder, der førtes mellem Kongerne og mestendeels ved disses egne og Lendermændenes Huus-
- ↑ Haakon Herdebreds Saga, Cap. 26—29. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 9. Snorre, Magnus Erlingssøns Saga Cap. 5—9. Hoveden S. 600. Slaget, hvor Haakon faldt, kaldes her Slaget ved Vedø.
- ↑ Skog, nu Skoug ved Mjøsen i Ringsakers Prestegjeld, Broteims Annex, ligger ikke lange fra Sigurd Jarls Ættegaard Reyr eller Rør i samme Prestegjeld.
