over til Hisingen, sammenkaldte Indbyggerne til et Thing, og tiltalte dem haardt for den fiendtlige Modtagelse, de sidst havde givet ham. Den mægtigste af Hisingboerne, Asser, svarede paa de øvriges Vegne. Efter mange.Forhandlinger kom det dertil, at Bønderne overlode til Erling selv at dømme i Sagen, og bestemme deres Straf. Han opnævnte femten Bønder, der efter en Uges Frist skulde indfinde sig hos ham i Byen og modtage Afgjørelsen. De kom, og Dommen lød saaledes, at Bønderne tilsammen skulde udrede tre Hundrede (360) Stykker Kvæg. Med denne haarde Dom maatte de, ilde tilmode, rejse hjem. Men kort efter indtraf en sterk Frost, saa at Erlings Skive frøs inde, og dette gav de stridige Hisingsboer Mod til at trodse ham. I Stedet for at udrede den dem idømte Bod, flokkede de sig sammen paa Oprørsviis, og bleve en Tidlang liggende saaledes Julen kom; Erling holdt Julegilde i Kongehelle, og de forsamlede Hisingsboer holdt Sammenskuds-Lag, som det er tydeligt at see, hos Asser og paa de nærmeste Gaarde. Men Natten efter femte Dag Juul (mellem 29de og 30te December) brød Erling op fra Kongehelle, omringede ganske uventet først Assers Gaard, og brændte ham inde, siden to andre Gaarde, hvorved i alt hundrede Mænd bleve dræbte. Denne Gang i det mindste havde han altsaa ingen Betænkeligheder ved at angribe Folk ved Nattetid, uagtet han nys havde ivret saa meget derimod. Men den strenge Fremfærd opnaaede hvad den tilsigtede, thi Bønderne bleve forfærdede, og udredede Boden[1].
Hine forhenværende Tilhængere af Markus og Sigurd henvendte sig imidlertid til den svenske Konge Karl Sverkessøn, opfordrede ham til at stille sig i Spidsen for dem, saa meget mere som han gjennem sin Moder Ulfhild var af norsk Høvdinge-Ætt. Karl opholdt dem længe med
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 7—11. Snorre Cap. 15—10. Fagrskinna Cap. 265, 266. Denne Tidsregning afviger fra den ovenfor fulgte, som er Kongesagaernes. Efter Erlings og Magnus’s Sammenstød i Kongehelle og ved Hisingen lader den nemlig Markus tilbringe, som det synes, Størstedelen af Sommeren paa Marker, og Erling derimod i Kongehelle. Ved Vintrens Begyndelse lader den Erling afstraffe Hisingsboerne; Markus først da drage til Oplandene og siden til Throndhjem. Derved skydes Sigurds Udnævnelse til Konge og de øvrige Begivenheder, som i Følge Kongesagaerne fandt Sted om Sommeren og Høsten 1163, ud til Sommer og Hest 1164. Derpaa erfarer Erling i Tunsberg Fredrik Kartets og Kameraters Uvæsen i Viken, og drager derhen for at gjøre Ende derpaa, hvilket altsaa i Følge Fagrskinna skulde være skeet om Høsten. Men denne Ordning af Begivenhederne, saa rimelig den end synes, maa dog være urigtig, da man ellers ikke faar Magnus’s Kroning førend i 1165, medens det, som strax vil sees, er aldeles vist, at den skede 1164.
