os, hvor han ikke havde været siden det skyndsomme Besøg i 1162, da hans Søn Magnus blev tagen til Konge.[1] Han var altfor statsklog til ikke at skjønne, at dette var det belejlige Øieblik til at aabne Underhandlinger med Eystein, der just nu trængte til at faa sine nye Foranstaltninger bekræftede af den verdslige Magt, og derfor maatte antages at ville blive saa meget villigere til at imødekomme de Ønsker, Erling til Gjengjeld maatte fremsætte. Da Erling kom, klagede mange for ham over Erkebiskoppens nye Tiltag. Han hørte nøje efter, hvad de sagde, men gav intet bestemt Svar. Men paa en Sammenkomst, han havde med Erkebiskoppen, for, som det heder, at aftale mangt og meget om hvad der vedkom Landsstyrelsen, ytrede han, at Erkebiskoppen vist kjendte Thrøndernes Lovbog, og derfor maatte vide, at de nye Forhøjelser i Sagøren strede imod dens Bud, og saaledes indeholdt et Brud paa St. Olafs Lov. Erkebiskoppen meente, at St. Olafs Lov ikke var brudt ved Forandringer, der forøgede hans Ret, men ytrede derimod, at det snarere kunde ansees
- ↑ Det er kun Fagrskinna, der lader Erling rejse til Throndhjem; de større Kongesagaer sige udtrykkeligt, at han forblev i Tunsberg, indtil han om Sommeren rejste til Bergen, hvor da alle de ovenfor meddeelte Forhandlinger holdtes, umiddelbart før Kroningen. Men Fagrskinna fremstiller det hele øjensynligt rigtigere, og dens Fremstilling er derfor her væsentligt fulgt.
Erl. S. C. 8, Snorre, C. 16, især viser — gjelder en tidligere Tid, saa at hvad der strax efter siges: „om Vaaren efter kom Erling skakke til Kaupangen,“ er at henføre til den foregaaende Tidsbestemmelse, om Stephans Ankomst. Dette sees ogsaa strax af det følgende. De større Kongesagaer omtale ikke Stephans Ankomst, men nævne ham kun som nærværende ved Kroningen (Cap. 13, 14, Sn. Cap. 21, 22), hvilken efter deres Tidsregning, som man Skridt for Skridt kan følge, henføres til 1164. De sige her at Magnus, da han kronedes, var 8 Aar gammel, og at Kroningen foregik, efter at han havde været Konge i tre Vintre (nemlig 1161—62, 1162—63, 1163—64). Fagrskinna, Cap. 269, angiver hans Alder, da han kronedes, til 7 Aar, og i Sverres Saga Cap. 89 lægges ham selv de Ord i Munden, at han var 5 Aar gammel, da han fik Kongenavn, og 7, da han kronedes. Disse tilsyneladende Afvigelser forklares let derved, at Magnus, der rimeligviis var fød om Høsten eller mod Slutningen af Aaret 1156, ved Kroningstiden endnu ikke ganske havde fyldt sit 8de Aar, medens den dog indtraf i Løbet af dette. De isl. Annaler angive 1163 for Legatens Ankomst, 1164 for Kroningen. Hoveden, der sandsynligviis benyttede Efterretninger, der kom fra Erkebiskop Eystein selv, lader Magnus blive kronet i sin Regjerings andet Aar, og Pave Alexanders 4de. Da Alexanders Aar regnes fra Sept. 1159, da han indviedes, er det saaledes tydeligt, hvad der ogsaa fremgaar af Angivelsen om Magnus’s „2det Aar“, at Hoveden henfører Kroningen til 1163, men dette kan let forklares derved, at han, underrettet om at Stephan kom til Norge i dette Aar, svævede i den Tro, at Kroningen skede strax efter. En aabenbar Fejl, der maaskee ene er at tillægge Afskriverne, er det derimod, naar han lader Magnus være 15 Aar gammel, da han kronedes. Villjam af Newbury, samtidig med Begivenhederne, siger udtrykkelig (III. 6) at Magnus var et Barn.
