Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/960

Denne siden er korrekturlest
942
Magnus Erlingssøn.

nok, til kort mod Indbyggerne, som stimlede til, og nedsablede ham med en stor Deel af hans Hær (1 Jan. 1164)[1]. Da først vendte Gudrød tilbage fra Norge, medbringende, som det udtrykkeligt siges, en stor Krigsstyrke, hvad enten han nu har faaet Understøttelse af Erling skakke, og saaledes paany skiftet Parti — hvilket vistnok er heel tænkeligt — eller han har skaffet sig Krigere fra Levningerne af Sigurd Markusfostres Flok, og de urolige, byttelystne Elvegrimer, der, som vi have seet, endnu vedligeholdt et Slags Vikingeliv i Norden. Han kom til Man fire Dage efter at Ragnvald, en af hans Brødre, havde overvundet Indbyggerne og tiltvunget sig Kongedømmet. Gudrød angreb ham, overvandt ham, lod ham ifølge de Tiders sædvanlige, grusomme Politik, blinde og gilde, og herskede fra den Tid af i mange Aar, lige til 1187, medens derimod Sumarlides Søn Duggall vedblev at herske i sin Deel af Syderøerne[2].

I disse Stridigheder, og Fiendtlighederne mod Skotland, havde vistnok ogsaa Harald Jarl paa Orknøerne deeltaget, som Svigersøn af Mælkolm Mac Heth, skjønt der rigtignok ikke meldes noget bestemt derom. Vi see kun, som det strax nedenfor vil vises, at Svein Asleivssøn, der li det hele taget ikke var Harald Jarl god, laa i Fejde med Sumarlide, der som Mælkolm Mac Heths fornemste Støtte maa have været Haralds Ven. For øvrigt spillede Harald i sit Forhold til Ragnvald Jarl en saa tvetydig Rolle, at det ej er let at vide, hvilket Parti, han til enhver Tid hyldede. At erholde Magten og Enevældet var for ham Hovedsagen. Da han om Sommeren 1156 kom tilbage til Orknøerne fra Norge, hvor han hele Vintren og Vaaren havde opholdt sig, der siges ej hos hvilken af Kongerne, fandt han Ragnvald og Erlend i udelukkende Besiddelse af Øerne, som de havde deelt imellem sig, saavel som af Katanes. Erlend og Svein havde taget sit Stade paa Hjaltland, for at være paa deres Post mod ham, om han skulde komme did, medens derimod Ragnvald var dragen over til Thorsaa paa Katanes, for ogsaa her at verre rede til at modtage vant, om han skulde ville søge Hjelp hos sine mange derværende Venner. Harald medbragte fra Norge syv Skibe. Tre af dem bleve drevne til Hjaltland og øjeblikkelig tagne af Erlends Mænd. Med de øvrige Skibe fortsatte han sin Vej til Orknøerne, og da han her hørte, at Ragnvald var i Thorsaa, opsøgte han ham strax her, ser enten at angribe ham, eller aabne Underhandlinger med ham, inden Erlend og Svein kom nordenfra. Disse havde i al Hast sat efter Harald, men en frygte-

  1. Saaledes baade Fordun og Chron. de Melrose. Orknøyinga Saga vil derimod vide at Svein Asleivssøn fældede Sumarlide allerede i 1159 men dette maa være en Misforstaaelse, saaledes at Sumarlide er bleven udgiven for dræbt, hvor han blot lede Nederlag.
  2. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 163.