sonlige Stilling vare lidet anseede[1]. At de virkelig, i det mindste i ældre Tider, vare Trælle, sees deels deraf, at de oftere ligefrem benævntes saaledes af de fribaarne, deels deraf at de kongelige Gaardsfogder i Danmark, hvis Bestilling ganske svarede til Aarmændenes i Norge, kaldtes Brytjer. Man seer ogsaa, at Aarmænd ej længer omtales fra den Tid, da Trællevæsenet ophører. Denne væsentlige Forandring i de private Forhold, saavel som den Udvidelse, Kongemagten selv fik, medførte ogsaa, som det i det følgende Tidsrum vil vises, tilsvarende Forandringer i det Administrative, og kongelige Ombudsmænd eller Sysselmænd, højt betroede Mænd af de bedste Ætter, traadte nu paa en vis Maade i Aarmændenes Sted. Men saa længe disse existerede, kunne de siges at have dannet en egen Klasse, der paa det nærmeste svarede til de i Tydskland saakaldte Ministerialer. Hermed er det ikke sagt, at Aarmændene i de seneste Tider, de existerede, vare ufrie; man seer endog udtrykkeligt, at dette ej altid var Tilfældet[2]; men kun at Aarmandsforholdet oprindelig var ufrit, at det stedse medførte et for de fribaarne foragteligt Begreb om personlig Afhængighed og Opvartning, og at det, som en Frugt af Trællevæsenet, ophørte med dette, især da der ikke i Norge blev noget andet ufrit eller Vorned-Forhold tilbage.
De Frigivne, der ikke erhvervede eller fæstede Jord, maa have ernæret sig deels ved at drive Handel, deels ved at thinge sig Arbejde; og af dem bestod derfor sandsynligviis den temmelig talrige Klasse af Verkmænd eller Arbejdsmænd, som vore ældre Love hyppigt omtale. Deres Kaar og Levemaade maa ogsaa paa det nærmeste have svaret til de nuværende Huusmænds, og den overmodige Behandling, som mangesteds i Landet endnu bliver disse til Deel fra Grundejerens Side, tør maaskee have sin Rod ej alene i det blotte underordnede Forhold, hvori de staa, men ogsaa i den tidligere Standsforskjel mellem fribaarne og trællefødte. Med Hensyn til deres smaa og daarlige Boliger kaldtes de ogsaa Kotbønder eller Kotkarle[3], naar de boede i større Klynger, Thorpere[4].
- ↑ Se Beretningen om Thore Sel, ovenfor I. 2. S. 617 flgg. Jvfr. ældre Gulathingslov 170, jvfr. 198. Ældre Frostathingslov IV. 57.
- ↑ Se f. Ex. ældre Frostathingslov IV. 58.
- ↑ Disse omtales oftere, ikke i Lovene, men desto mere i Sagaerne. Benævnelsen er, som man seer, dannet af kot, d. e. Kot, Hytte, Aflukke, for at betegne Husets Daarlighed. Anglerne havde ligeledes deres cotsetan, ligesom Tydskerne „Kotsassen“, hvilket saaledes ej, som mange troer, udledes af „Koth“.
- ↑ Dette maa nærmest være Betydningen af Ordet, da „þorp“ i vore Oldskrifter stedse betegner en større Mængde (jvfr. Skráda 65), og þorpari derhos øjensynlig bruges i en halv foragtelig Betydning, som om det betegnede no-
