Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/989

Denne siden er korrekturlest
971
Saktal. Ubødemaal.

delsen af det 12te Aarhundrede, sandsynligviis fra Kong Eystein, sees det saaledes tydeligt, at man har forladt Bauge-Principet, der dog for øvrigt opstilles i de fra ældre Afskrifter bibeholdte Bestemmelser. I Stedet for Bauggildes- og Nevgildes-Klasserne ordnes de ydende eller modtagende Frænder, uanseet om Slægtskabet er paa mødrene eller fædrene Side, i tre Klasser eller Upnam, der deels bøde til den Dræbtes nærmeste Arving eller modtage Bøder af Drabsmanden, deels bøde til hinanden indbyrdes (de saakaldte Tversaker). Ogsaa i Frostathingslagen forandredes det gamle, indviklede Saktal, uden at man dog gav Slip paa Inddelingen i Bauggildes- og Nevgildes-Klasserne[1].

Det er allerede forhen nævnt, at visse Drab paa Grund af de Omstændigheder, under hvilke de udøvedes, betragtedes som Nidingsverk og derfor ej kunde afsones med Bøder, men følgelig uigjenkaldeligt medførte Utlegd; de kaldtes og Ubødemaal, fordi Drabsmanden, om han faldt paa sine Gjerninger, skulde ligge ubødet og uhevnet. Saadanne Nidingsverk eller Skemdarvig var det, naar man dræbte en Mand efter at have tilsagt ham Grid eller Trygd, eller myrdede (d. e. snigmyrdede) ham. For slige Drab forbrød Drabsmanden ej alene sit Løsøre, men og sit Jordegods til Kronen. Til denne Klasse af Forbrydelser, eller de saakaldte Nidingsverk, som medførte Fredløshed og Tabet af den hele Ejendom, saavel urørlig som rørlig, regnedes ogsaa Landraad, d. e. Højforræderi mod Kongen (at man raadede Land og Thegner under Kongen) Herjen indenlands, uden først at have opsagt Freden, Brud paa indgaaet Trygd, og Mordbrand. Den betragtedes tillige som Snigmorder, og blev følgelig Ubodemand, som ikke paa behørig Maade lyste Vig, d. e. bekjendtgjorde et af ham begaaet Drab[2].

Hvorledes de mindre personlige Fornærmelser afsonedes paa lignende Maade, nemlig med ringere Bøder, der stode i samme Forhold til hinanden efter Klasserne, som Drabsbøderne, er allerede nævnt, ligesaa, hvorledes hver Klasses,.Ret“, d. e. Beregningsforholdet for de dens Medlemmer tilkommende Bøder, steg anderledes i Frostathingslagen end i Gulathingslagen. Paa Island fandt i Hovedsagen de samme Indretninger med Hensyn til Bøder og Saktal Sted. Den islandske Lovbogs Saktal opstiller, ligesom Frostathingsloven, fire Bauger, hvori dog ogsaa Frænder paa Kvindesiden ere medregnede, saa at følgelig Indde-

    kun Haakonssøns Tider. Dette simplificerer Beregningen end mere, og maa, siden det er indført i Gulathingslagen, medens Bjarne hørte hjemme paa Haalogaland, have gjeldet for det hele Land.

  1. Frostathingslov, 6te Part.
  2. Frostathingslov IV. 1—4.