stor Deel Kronen, og denne Deel maalte under de sidste Tronstridigheder betydeligt forøges ved Konfiskationer, da den Konge, som tilsidst sejrede, sædvanligviis betragtede eller var i det mindste berettiget til at betragte alle dem, der tidligere havde kæmpet imod ham, som Højforrædere, eller, som det hed, til at give dem Landraads-Sag; og „Landraad“, det største af alle „Nidingsverk“, medførte Forbrydelse ogsaa af Jordegods. Som Kongens, eller rettere Kronens, Ejendom regnedes ogsaa Almenningerne til hvilke dog Fylkets Bønder havde en temmelig udstrakt Brugsret, fornemmelig med Hensyn til Græsgang og Sæterdrift. Da en mere anseet Haulds Besiddelser vistnok udgjorde mange Merkersbol, at dømme efter hvad enkelte af Godsbesidderne kunde bortskjenke til Kirker og gejstlige Stiftelser, maatte hans samlede Indtægter være meget store[1]. Sædvanligviis beboede han da og bestyrede selv en enkelt stor Gaard som den egentlige Ætte- eller Hoved-Gaard, og bortbyggede de øvrige. En Ejer af 20 Merkers Bol vilde, efter vore Forhold, have en Indtægt af 2000 Spd. aarlig; men de fleste Storbønder have vistnok ejet meget mere. For Lendermændene kom nu hertil ogsaa deres Indtægter af de kongelige Vejtslegaarde, der for hver af dem i det mindste udgjorde 15 Merkers Bol. Regner man, efter den ældre Matrikel, det samlede Jordegods i Norge til omkring 40000 Merkers Bol, giver dette, efter vore Forhold, en samlet aarlig Indtægt af 400000 Spdlr.; heraf kom rimeligviis mindst paa Kongens Part, de øvrige 300000 paa Haulderne.
Kongens regelmæssige Indtægter ere allerede ovenfor i det Væsentlige omtalte. Først og fremst var det de nys nævnte Indkomster af Jordegodset, der maaskee tilsammen kunde beregnes til 12500 Merkersbol; heraf afgik dog Lendermændnes Vejtslejorder, der, naar vi gjetningsviis ansætte Lendermændenes Tal til omkring 120 (eller 4 for hvert Fylke), beløber sig til mindst 1800, eller maaskee omkring 2000 Merkers Bol. De øvrige 10500 Merkers Bol bleve saaledes tilbage for Kongen som Grundlaget for hans Indtægt af Jordegodset[2]. Kongens andre Indtægter ere tidligere om-
- ↑ Man seer dette af det Antal Gaarde eller Gaardparter som flere fornemme Mand ved Testamenter bortskjenkede. Da Dag Eilifssøn grundede det rige Gimsø-Kloster, bortgav han dog ikke paa langt nær sin hele Ejendom, thi Sønnen Gregorius var endda en rig og mægtig Mand. For øvrigt synes først i senere Tider, da Landskylden sank ned til at blive en Ubetydelighed, de høje Bygsler og Tredieaarstagen at have været indført.
- ↑ Denne Beregning kan naturligviis kun blive højst usikker. Som Grundlag dertil er lagt den ældre Matrikel af 1667. Der er imidlertid al Grund til
