Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1007

989

1238. Krig paa Island mellem Sturla og Gissur.

Imidlertid havde Gissurs Frænder, efter en fra ham selv udgaaet hemmelig Opfordring, sendt endeel Bevæbnede til Skaal, og tvunget Orm Svinfelling til at give ham løs. Han fulgte med dem til Beitevoldene, hvor de nu fandt alle Flokkene samlede. Det første Skridt, man nu foretog sig, var uden Exempel i hele Fristatens Historie, men charakteristisk nok for Tidsalderen: Hjalte Biskopssøn red med en Skare Bevæbnede hen og jagede hele Althinget fra hinanden, idet han lod alle dem, der vare vestenfra, og saaledes kunde betragtes som Sturlas Venner eller Undermand, fratage deres Klæder, Vaaben og Heste. Fra dette Øjeblik af kan man sige, at der var aabenbar Krig mellem Sønderlandet, forenet med en Deel af Nordlandet paa den ene Side, mod Vesterlandet, forenet med den anden Deel af Nordlandet, paa den anden. Østfjerdingen var endnu at betragte som neutral. Kolbein og Gissur drog med en Hær af ikke mindre end 1560 Mand over Blaaskogeheiden til Vesterlandet, hvor de trængte frem lige til Dale, uden dog at støde sammen enten med Sturla eller hans Mænd, der endnu ikke vare talrige nok til at kunne byde noget Slag. I Dale skiltes Kolbein og Gissur ad, og droge hver til sit, hiin til Skagafjorden og denne til Sønderlandet. Sturla sad i nogle Ugers Tid roligt paa Saudafell, men brød i Begyndelsen af August Maaned op i Spidsen for en betydelig Hær af Venner og Undergivne, for at hjemsøge Kolbein i Skagafjorden. Kolbein, der ej for det første saa nogen Udvej til at kunne gjøre ham Modstand, drog med 180 af sine dygtigste og raskeste Folk syd over Kjølen til Gissur, medens Sturla uden Modstand trængte ind i Heredet, som han ganske underlagde sig, og hvor han lod sine Skarer strejfe om vidt og bredt for at nedhugge Kvæg og tage Levnetsmidler, hvor de forefandt dem. Her stødte hans Fader Sighvat til ham med 480 Mand. Deres samlede Styrke udgjorde nu sikkert meget mere end 1000 Mand, med hvilke de fordeelte sig paa Myklebø og de nærmeste Gaarde østenfor Jøkulsaa eller de saakaldte Hereds-Vande, (tildeels ogsaa kaldte Blanda). Det var Sturlas Hensigt, hvis Kolbein ikke kom søndenfra for at angribe ham, selv at forfølge luun hiinsides Kjølen paa Sønderlandet. Heraf blev dog intet. Kolbein og Gissur havde strax ladet samle en betydelig Styrke allevegne fra, ej alene paa Sønderlandet, men endog paa Vester- og Nordlandet, blandt dem, der vare utilfreds med Sturlas Herredømme; i Spidsen for denne Skare droge de over Kjølen til Skagafjorden, dog ikke den sædvanlige Vej langs Heredsvandene, men paa den vestlige Side af Hoved-Dalen til Reyke lige overfor Myklebø, hvor der ogsaa strømmede en heel Deel af Kolbeins egne Thingmænd til dem, saaat de Lørdag Morgen d. 21de August havde ikke færre end 1680 Mand. Med denne Hær, der selv i Norge paa de Tider vilde have været betydelig, rykkede de samme Dag øst over den saa-