have anseet det for aldeles umuligt at komme hiinsides Fjeldet, og at hans Fiender maa have været tilstede der i overlegent Antal. Sandsynligviis var det da, som senere, Erkebiskop Eystein, der forsvarede Throndhjem med saa store Stridskræfter, at det vilde have været dumdristigt at vove sig derned.
Erling Jarl opholdt sig denne Juul øster i Viken, og modtog her Efterretningen om hvorledes Birkebeinerne holdt Huus oppe i Østerdalen. Strax over Juul (1178) udbød han derfor Leding, og ilede derop i Haab om ganske at indestænge dem og tage dem til Fange. Men Sverre var forberedt derpaa, og havde allerede indrettet sin Fart saaledes, at han tog de første Vejtsler øverst oppe i Dalen – det maa have været i Reendalen og Stor-Elvedalen, – men siden efterhaanden sydefter, idet han gjemte Dalens sydligste Deel tilsidst. Da Jarlen kom op, var han allerede borte, og øster i Vermeland. Jarlen vilde forfølge ham, men hindredes af Vermelændingerne, der samlede sig paa Eidskogen og fældte Broter for ham, saa at han maatte vende tilbage med uforrettet Sag[1].
Sverre førte nu fra sit sikre Tilhold i Vermeland en Grændsefejde af det Slags, hvortil Birkebeinerne fra Eystein Meylas Tid vare vel vante. Han samlede alt sit Mandskab, der nu skal have været paa 600 Mand – sandsynligviis har vel en heel Deel byttelystne Vermelændinger slaaet sig til ham, – og gjorde et Tog gjennem Vermeland og Dalsland lige ned til Tunge- og Lane-Hered i Ranafylke, hvor der neppe er en Miils Vej fra Grændsen til det inderste af Gudmarens Arme. Her red han ned til Skriksvik[2], der tilhørte en mægtig Lendermand ved Navn Simon, tog alt hvad der fandtes paa Gaarden, satte siden Ild paa den saavel som alle hans Langskibe og et stort nyt Østerfarerskib, og lod 40 Stykker Kvæg drive over Grændsen. Da Simon, der var længer sydpaa, rimeligviis i Kongehelle, spurgte den Skade, han havde lidt, lod han strax opskjære Hærør, og opbyde Thegn og Træl mod Birkebeinerne. Han var en vældig Høvding, og ingen vovede derfor at sidde Opbudet overhørig: i ganske kort Tid fik han saaledes 500 Mand samlet. Sverre havde imidlertid draget sig tilbage østover lige til Elven ved Grændsen[3]
