Haakonssøn fik en efter de Tiders Maalestok lærd Opdragelse. Hvad Sverre angaar, er dette i sin Orden, da han fra først af var bestemt til den gejstlige Stand; det samme gjaldt maaskee for en Deel hans Søn Haakon, der allerede var fød, førend Sverre kom til Norge[1], og en Tidlang maa være bleven tilbage paa Færøerne under sine Mødrenefrænders Varetægt. Men til Haakon Haakonssøn erklærede Haakon Jarl selv, da han traf ham kommende fra Skolen, at han ej skulde blive nogen Klerk. Naar han desuagtet vedblev at gaa i Skole[2], maa det have været, fordi man ansaa denne Opdragelse nyttig ogsaa for den vordende Krigsbefalingsmand – at han skulde blive Konge, tænkte man sig da endnu ikke; og at Haakon virkelig lærte Latin, vil i det følgende noksom erfares, hvor vi komme til at berette om hans sidste Leveaar, og hvorledes han da paa Dødssengen lod sig forelæse latinske Bøger. Vi ville ligeledes i det følgende see, hvorledes denne lærde Opdragelse vedblev i Kongefamilien, indtil den uddøde i lige nedstigende Linje. Nu kan man vanskeligt antage, at denne Opdragelse var særegen for Kongehuset: man maa saaledes formode, hvad der ogsaa stemmer med Kongespejlet saa vel som mange andre Hentydninger, der forekomme hist og her i Sagaerne, at den i det hele taget var almindelig blandt de højere Klasser. Underviisningen bar da vel sædvanligviis været meddeelt ved de før omtalte Kapitel-Skoler, vel og i Klostrene. Hvor grundig og i Forhold til de Tiders Lejlighed omfattende den var, kan man tilstrækkeligt slutte fra Kong Sverres og hans Søn Haakons Lærdomsprøver. Thi da man ej vel kan antage, at den Oplærelse, der kunde præsteres ved Biskopsstolen paa de afsidesliggende Færøer, var ualmindelig god, eller bedre end den der blev Ynglingerne til Deel ved de norske Kapitelskoler, er man berettiget til at ansee dens Resultater som Prøver snarere paa det mindste, end paa det mene af hvad de gejstlige Skoler i Norge formaaede at udrette. Om den Skole der allerede siden Isleifs Dage holdtes ved Skaalholts Biskopsstol, veed man, at den stod paa et meget højt Trin, hvilket ogsaa de fra den udgangne Mands Dygtighed tilstrækkeligt lægger for Dagen. Ej alene kirkelige Skrifter, men ogsaa de gamle Profanklassikere maa have været[3] læste der, siden det blandt andet udtrykkeligt omtales, at Biskop Jon den hellige forargede sig ved at finde Kløing, der siden blev Biskop, men den
- ↑ Se ovenf. S. 429, 430.
- ↑ Han hentedes lige fra Skolen til Hyldingen af Hirden i Nidaros, se ovenf. S. 575. Da var han kun 13 Aar; og da han neppe sidenefter lærte mere Skolelærdom, maa den Underviisning, han som Barn fik, har været usædvanlig grundig.
- ↑ Kong Haakon selv kaldes eleganter literatus af Matthæus af Westminster S. 228.
