for det egentlige Biskopsvældes Tid, under Isleif og hans Søn Gissur, ere disse Biskopssagaer, tilligemed nogle faa annalistiske Optegnelser, den eneste Kilde; thi hine Optegnelser i Sturlungasaga indskrænke sig kun til Affærerne mellem Havlide Maarssøn og Thorgils Oddessøn[1]. Vel var Biskopsvældets Tid forholdsviis fredelig og derfor uden synderligt Stof for Sagaer, men ganske uden Begivenheder af det Slags, der kunde have egnet sig til Sagaberetning, var den dog ikke. Imidlertid kan man sige, at det islandske Folk tinder den forholdsviis langt større Rolighed, Biskopsvældets gyldne Tid gav, ligesom har taget sig et Pusterum til at see tilbage paa det forrige Aarhundredes Stemme„ og befæste de merkelige Begivenheder i Erindringen. Dette var da Sagaernes Tilblivelsestid, som overhoved den Tid, da Islændingernes Sagafortællen og særegne Sands for delte Slags Virksomhed begyndte. Nedskrivningstiden falder i det følgende Aarhundrede, og ligger mellem 1120 og 1200. Alligevel er der ikke faa af hine ældre Sagaer, der i den Form, hvori vi nu kjende dem, øjensynligt tilhøre en yngre Tidsalder. Dette forklares lettest og simpelt hen deraf, at vi ej besidde gamle Haandskrifter af dem, og at kun de færreste Afskrivere nøjagtigt kopierede ældre Haandskrifter Ord til andet, men de fleste derimod tillode sig at behandle Texten med største Frihed, forkorte eller udtvære den, indstrø egne Bemerkninger, og overhoved modificere den efter hvad der var den brugelige Stiil paa deres Tid. Heldigviis er den Saga, som ubetinget maa kaldes den bedst forfattede, med de kraftigste Charakteertegninger og den heldigste Gruppering af Stoffet, ogsaa blandt de ældste fra Sprogformens Side, saa at man kan være temmelig vis paa, at vi have den omtrent saadan som den blev nedskreven før 1200. Dette er den berømte Njálssaga eller Njàla, der nærmest handler om den ædle Njaal og hans Slægt; men derved kommer den og til at handle udførligt om Njaals Ven, Gunnar paa Hlidarende, dennes mange Heltebedrifter, hans og Njaals ubrødelige Venskab, samt efter Beskrivelsen over Njaals og Sønners Indebrænding ogsaa om Kaare Salmundssøns Hevn og Forsoning. Da den omfatter Begivenheder fra Midten af det inde til ind i andet Decennium af 11te Aarhundrede, og tillige omhandler flere i hele Øens politiske Historie dybt indgribende Foranstaltninger, hvori den anseede Njaal tog Deel, er den ikke blot af lokal- eller personalhistorisk Interresse, men er umistelig for Islands Historie i det hele taget[2]. Omtrent samti-
- ↑ Se ovenf. II. S. 639–642.
- ↑ Den er, som man vil erindre, flittigt benyttet i nærværende Skrifts 1ste Deel, 2det Bind, nemlig S. 423 til 439. Af almeenvigtige Begivenheder beskriver den Christendommens Indførelse, Femterdommens Oprettelse, Kampen paa Althinget 1012, og Brianslaget 1014 se I. 2. S. 644 fgg.
