Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1056

Denne siden er korrekturlest
1038
Haakon Haakonssøn.

Kong Eystein Haraldssøn blev aflivet efter sin Broder Kong Inges Befaling[1]. Dette viser aabenbart, at han „lod Sagaer skrive“, eller at han i det mindste havde Indseende med Sagabearbejdelsen. Vi vide, at han lod sin egen Historie bearbejde af Karl Abbed i Thingeyre. Samtidigt med Karl Abbed levede Munkene Gunnlaug og Odd[2], begge de første Bearbejdere af Olaf Tryggvessøns Historie, og Odd paaberaaber sig udtrykkeligt et Udsagn af Snorre om Kong Olafs ualmindelige Tapperhed. Ser ligger unegteligt nær at antage, at Sverre selv har været den, der gjennem Karl Abbed har opmuntret Odd og Gunnlaug til at beskjeftige sig med en Bearbejdelse af Sagnene om Olaf Tryggvessøn, eller at han idet mindste har søgt at faa den norske Oversættelse af deres Arbejder besørgede. Det er i alle Fald vanskeligt at bestemme, om den endelige Affattelse af Olafs Saga ved Gunnlaug og Orm ligger før eller efter Karl Abbeds Ophold i Norge mellem 1186 og 1188; forsaa vidt det sidste er Tilfældet, bliver det dobbelt rimeligt, at Karl Abbed har medbragt en Anmodning til dem fra Sverre om at gjøre Alvor af Bearbejdelsen af de Materialier til Olafs Saga, som man rimeligviis vidste de allerede i flere Aar havde samlet[3]. Det er allerede ovenfor paavist, at Odds Verk allerede inden Aarhundredets Udgang, altsaa før Sverres Død, maa have været oversat, eller rettere omarbejdet paa Norsk. Det samme var maaskee Tilfældet med Gunnlaugs Bearbejdelse, om hvilken vi vide, at den blev gjennemseet af Gissur Hallssøn[4]. Det første Forsøg paa en Bearbejdelse af Norges Historie i det hele taget, er den throndhjemske Munk Thjodreks ovenfor omtalte Verk, der vel kun er forfattet paa Latin, men hvis enkelte Bestanddele dog tydeligt sees at grunde sig paa Sagaer, affattede i Modersmaalet[5]. Man kjender for Resten ikke nøje Affattelsestiden, og veed kun at denne maa falde efter Nikolas Skjaldvardssøns Drab[6], som udtrykkeligt omtales, og før den ældre Mariekirkes Flytning til Elgeseter, altsaa omkring 1180; det synes af Tilegnelsen til Erkebiskop Eystein og den Maade hvorpaa han omtaler Birkebeinernes første Konge Eystein Meyla[7], at maatte sluttes at han bar hørt til det Parti,

  1. Det vil da sige, hvis han ej saa at sige bar Kappen paa begge Skuldre, eller skrev i den Tid, da Erkebiskoppen nogenledes var bleven forligt med Kong Sverre. Merkeligt nok er det, at den før omtalte (S. 222 fgg.) Beretning om de danske (og norske) Herrers Korstog 1191 samt især om deres Besøg i Norge, hvor Sverre ligeledes omtales, i det mindste ej ufordeelagtigt, i hele Affattelsesmaaden og Foredraget umiskjendeligt ligner Thjodreks Verk, ligesom, efter hvad man maa antage den eneste Afskrift, man havde saavel af Thjodreks Historie som Rejsebeskrivelsen, da Kirchmann udgav dem, stode i een og samme Kodex. Her synes altsaa den Slutning at ligge nær, at Thjodrek ogsaa er Forfatter af Rejsebeskrivelsen.
  2. Se ovenf. S. 394, II. S. 889.
  3. Om Gunnlaug og Odd, se ovenf. II. S. 1037.
  4. De havde nemlig, som det udtrykkeligt anføres Hr Fortalen til udg. af Odd Munk, Christiania 1853, S. VIII), blandt andre Kilder ogsaa benyttet Abbeden Arngrim Vestlidessøns mundtlige Beretninger, og han døde allerede 1161.
  5. Se ovenf. II. S. 1045.
  6. Se ovenf. S. 207,
  7. Han kalder ham infelix tyrannus.