Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/106

Denne siden er korrekturlest
88
Magnus Erlingssøn.


samlet sig saa mandsterke som muligt, og kom sættende efter ham for at dræbe ham og alle hans Folk. Sverre stod ufortøvet op, lod de Folk, han havde hos sig, strax væbne sig, og drog afsted med dem mod Jamterne, heel bekymret for de øvrige, der laa fordeelte rundt om i Bygden, og som han nu frygtede vare blevne dræbte. Jamterne havde deelt sin Styrke i tre Flokke, der ad hver sin Vej skulde nærme sig Sverre og saaledes omringe ham. Da han nu gik over Isen paa Sundet mellem Undersøen[1] og Fastlandet, kom hele Jamtehæren, henimod 1450 Mand sterk, imod ham og slog en Ring om ham. Men Sverre sagde til sine Mænd, at de skulde bruge samme Ordtag og Opmuntringer mellem sig, som de hørte Jamterne bruge, og, efter et hidsigt Anfald, efterhaanden, saasnart det lod sig gjøre, drage sig ud af Striden og op paa Øen. Birkebeinerne istemte derpaa Hærskrig og faldt tappert an, Jamterne søgte imod dem fra alle Kanter. Men da Slaget var i fuld Gang, trak Birkebeinerne sig efterhaanden bort, thi det var endnu mørkt, saa at den ene ikke kjendte den anden, og Jamterne merkede det slet ikke. Tvertimod begyndte de, skuffede ved Birkebeinernes Efterligning af deres egne Krigsraab, at kjæmpe mod hinanden indbyrdes, og holdt saaledes ved en lang Stund indtil det begyndte at dages; da først merkede de Fejltagelsen. Men under den herover opkomne Forvirring gjorde Birkebeinerne et saa heftigt Angreb paa dem, at de strax vege tilbage, og siden aldeles toge Flugten. Birkebeinerne forfulgte dem og nedlagde i alt 120 Mand. Længere ud paa Morgenen sendte Kongen Bud efter sine egne Folk: de vare endnu i Live, og kom alle sammen til ham. Nu bade Jamterne om Naade, stillede Gisler, og bekvemmede sig til at indgaa et Forlig, ifølge hvilket de maatte udrede en betydelig Straffebod, og derhos aldeles underkaste sig Sverre som hans Thegner, love ham Lydighed, og modtage Sysselmænd, der skulde indkræve hans Sagefald og andre kongelige Rettigheder. Alt dette blev højtideligt besvoret, og da Boden var udredet, drog Sverre videre, medtagende Gisler. Ogsaa her valgte han en anden Vej end forhen. Han drog ikke lige til Throndhjem, men deri-

  1. Undersøen, nu Aadersø, ligger sydvestligst i Storsjøens Hovedbassin, lige ud for Sunde. Dette viser, at Sverre maa have havt sit Kvarteer her, paa Sydøstsiden af Søen, medens hans Folk have været forlagte i Kvarteer hiinsides denne, paa Frøsø, Rødø, o. s. v., og Slaget har fundet Sted mellem Undersø og Sunde. Heraf sees tillige, at Sverre neppe er kommen heelt østenfra Ragunda, da Vejen ellers vilde have ført ham til Nordsiden af Søen, men rimeligviis over Brekke, Refsund og Lokne, til Sunde. Derimod er det rimeligt, at de Jamter, der, bearbejdede af Lendermændene, samlede sig øster i Landet imod ham, hørte hjemme i de østlige Bygder, som han endnu ikke havde besøgt, nemlig Fors, Ragunda, Stagne o. s. v.