Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/107

Denne siden er korrekturlest
89
1178. Sverre i Naumdal.


mod – sandsynligviis over Kallen, Torrøjen, Gaundalen og Snaasen – ned til Naumdal, tog inde i Namsenfjord endeel Skibe, der tilhørte Bønderne, og lagde siden ud til Skillingerne (nu Skjeingan) yderst ved Indløbet til Fjorden[1].

18. Birkebeinernes uheldige Forsøg paa at indtage Nidaros. Slag ved Hattehammeren.


Her, mellem disse Udøer, holdt Sverre Huusthing med sine Folk, da han ikke ønskede at Indbyggerne i Egnen skulde høre hvad der forhandledes, og raadslog med dem om hvad der nu var at gjøre. Han forelagde dem trende Vilkaar, der saa temmeligt lagde for Dagen, hvor fortvivlet han nu ansaa sin Stilling at være, og hvor svagt Haab han havde om at kunne udrette noget. Enten, sagde han, burde man drage til Haalogaland, for der at skaffe sig Gods og ordentlige Skibe, og siden paa disse søge ned til Bergen for at prøve om man der kunde tilføje Fienden nogen Skade; eller man skulde forlade Landet og sætte over til Øerne vester[2], hvor det ej var saa usandsynligt, at man kunde faa nogen Folkehjelp; eller ogsaa skulde man for det første lade alle Forsøg paa at skaffe sig Hjelp mod Magnus fare, men drage over til Irland eller andre Lande i Vesten og herje der[3], i Haab om at Magnus’s og Erlings Yndest efterhaanden vilde aftage, jo længere de herskede i Landet, og at saaledes endelig den Tid vilde komme, da det ej var saa vanskeligt at binde an med dem, som nu. Men intet af disse Forslag behagede hans Mænd. De vilde alle sammen ind til Nidaros, som de med Lethed troede at kunne faa i deres Vold, siden hverken Magnus eller Erling laa der med Tropper, og Sverre selv havde mange Venner i Byen. Sverre fraraadede det højligt, skyldte paa en Drøm, han havde havt, og bad sine Mænd følge hans Raad. Men forgjæves; mod hans Vilje styrede de sydefter til Throndhjemsfjordens Indløb. Da de kom til Storfosen, bad han dem i det mindste at fare til Bergen, men kun ikke ind i Throndhjemsfjorden, da det vist vilde løbe uheldigt af. Men det hjalp ikke, hvad Sverre sagde: ind til Nidaros vilde de, og da han var ene mod dem alle, maatte han finde sig

  1. Sverres Saga, Cap. 25, 26.
  2. Man maa vel antage,; at der ved „Øerne“ paa dette Sted menes Færøerne, Sverres Hjemsted, thi kun her synes det rimeligt, at han kunde vente Understøttelse.
  3. Det er højst rimeligt, at Sverre her har havt den Krig for Øje, som paa denne Tid (fra 1177) førtes i det nordlige Irland, af den engelske Ridder John de Curry, der omsider underkastede sig hele Ulster. Samkvemmet mellem Norge og de vestlige Øer var da saa hyppigt, at man neppe i Norge kunde være uvidende om Begivenhederne paa Irland.