flere af hans Folk; dette skulde vel være til Hevn, fordi han havde saaret Kongen. Der nævnes intet om Birkebeinernes videre Æventyr, førend de kom til Viken, det vil sige – som det af den følgende Beretning tydeligt viser sig – den nordvestlige Deel, i Nærheden af Drams-Elven; de have vel saaledes nu, som før, taget Vejen over Land, Hadeland og Ringerike[1]. Da Kong Magnus, der laa i Tunsberg[2], hørte dette, drog han i Forening med Orm Kongsbroder afsted for at opsøge dem, og Birkebeinerne, hvis Styrke ikke paa langt nær kunde maale sig med hans, vege i Førstningen undan[3]. Sverre, som skjønnede at dette ikke i Længden kunde gaa saaledes, og var ked af den idelige Omflakken, forestillede nu sine Mænd, hvilken fordærvelig Virkning det Nederlag, de ved deres Gjenstridighed og Uforsigtighed havde lidt i Throndhjem, vilde have, hvis de ikke ved en eller anden kraftig og heldig Daad gjenoprettede deres Anseelse. „Forhen“, sagde han, „havde vi altid Sejr og Overhaand, og de fleste vare bange for at binde an med os; nu derimod have vi ej alene mistet mange brave Gutter af vor Flok, men den Respekt, man havde for os, er ogsaa ødelagt, thi hvor vi komme,“ har man hørt om bort Uheld, og ingen tror os længere istand til at udrette noget. Hvis vi nu dertil lade Kong Magnus jage os fra Bygd til Bygd, ville vi snart have alle Mand, høje og lave over os, og vi ville blive dræbte med liden Berømmelse, ligesom alle de, der falde paa Flugten. Nu forekommer det mig hæderligere, saa liden end vor Trop er, at gaa vore Fiender djervt under Øjnene. Blive vi da overmandede, saa falde vi i det mindste med Ære, siden det er i Kampen mod Kong Magnus selv, men sejre vi, vil vor Magt blive saa meget større. Vi kunne desuden ikke vente at vinde Herredømmet her i Landet, uden i det mindste een Gang at see Kong Magnus’s Merke knejse imod os, og længe nok have vi ladet os jage rundt om i Landet af vore Fiender“. Ved disse og lignende Opmuntringsord satte han Mod i sin lille Flok, og under tillidsfulde Bifaldsraab vendte den om, for at vove den ulige Kamp. De befandt sig da, som man kan see, etsteds paa
- ↑ Se o.f. S. 48. Da Hirta eller Hyrte, hvor Slaget siden stod, ligger i Sylling, og Magnus kom søndenfra, maa Birkebeinerne, der i Førstningen vege tilbage for ham, ligeledes have været nede i Sylling eller Lider. Altsaa maa de være komne over Ringerike og Modum. Længer øst eller syd i Viken kunne de ej have været, siden Magnus fra Tunsberg af drog dem imøde.
- ↑ Dette siges ej udtrykkeligt i Sagaen, men man kan slutte det deraf at Magnus efter Slaget drog „tilbage til Tunsberg“, som det siden heder.
- ↑ Det siges ikke i Sagaen, om Orm ved Efterretningen om Birkebeinernes Ankomst opholdt sig hos Magnus i Tunsberg. Snarere skulde man formode, at han, som sædvanligt, har holdt til i Oslo, men har mødt ham i Drammen, og at derfor begge i Forening droge op igjennem Lider og Sylling.
