stod i Nærheden, løb til og hug ham Banesaar: dette var Kong Magnus selv, som dog nu maatte flygte til Skibene med sit hele Mandskab. Der faldt Philip Arnessøn og Brynjulf Blanda, en Søn af Eindride Jonssøn[1]. En Dattersøn af den orknøiske Høvding Haavard Gunnessøn, ved Navn Ivar Galle[2], kjæmpede i Magnus’s Hær, og laa haardt saaret paa Valpladsen. Sverre kom derhen, bøjede sig ned mod ham fra Hesten og tilbød ham Grid, dersom han troede at hans Saar kunde læges. Ivar svarede at han tænkte nok det, hvis han blot kunde faa Lægehjelp. Men dette blev dog intet af, thi nærved laa, ligeledes haardt saaret, hiin samme Brynjulf Kalfssøn, der allerede paa Færøerne havde været i Slagsmaal med Sverre: han rejste sig paa Knæerne, og hug med sit Sverd efter Kongen, sigtende efter Halsen, just som han bøjede Hovedet ned. Kongen vendte Staalhuekanten til, saa at Eggen rammede den, dog strejfede den Øret og gav ham en dygtig Flenge paa Halsen; han kastede sig af Hesten til den anden Side, og i samme Øjeblik stod Sverd og Kesjer saa tykt i Brynjulf, at han neppe kunde falde, ligeledes blev og Ivar Galle dræbt tilligemed hans Frænde Gyrd Skjome, der holdt ham under Skuldrene. Af Lendermænd i Magnus’s Hær faldt fire, hvoriblandt en ved Navn Nikolas Anderssøn Mandul, en overvættes sterk Mand, der tillige havde en ypperlig Brynje, som Hugg ej bed paa: længe stod han alene tilbage, men segnede omsider ned af Træthed, og strax rebe Birkebeinerne Brynjen af ham og dræbte ham. Magnus’s Hær adspredte sig til alle Kanter. De fleste flygtede til Skibene, blandt dem Kong Magnus selv; det lykkedes ham og nogle faa, blandt hvilke, som man maa formode, Erkebiskoppen og Orm Kongsbroder, at undkomme paa nogle af de mindre Skibe, der laa nærmest Land, men den store Skejd tilligemed en heel Deel andre Fartøjer faldt i Birkebeinernes Hænder; disse forfulgte endog de flygtende et Stykke Vej til Søs. Ved Digermulen indhentede de en af Magnus’s Høvdinger, Eindride Kalfssøn, der dog reddede sig i Land, de øvrige ombord, 30 i Tallet, fik Grid; ligeledes toge de et andet Skib udenfor Rødberget, og 2 Transportskibe ved Stadsbygden. Nikolas Arnessøn og hans Skare, der skulde have faldet Birkebeinerne i Ryggen, tog Vejen op over Byaasen og ud til Stein paa Bynesset, hvor han fik sig en Skude; ogsaa mange af Magnus’s Mænd, der vare blevne afskaarne fra Skibene, flygtede over Land. Sverres Sejr var, kort at sige, saa fuldstændig, som han kunde ønske det, Magnus’s hele Hær opløst, og
Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/133
Denne siden er korrekturlest
115
1180. Slag paa Ilevollene.
