søn, Ulf af Lauvnes, Ulf Fly[1] og andre, om vi skulle lægge til Kamp med Kong Magnus, eller undvige ham, og søge nordefter til de Dele af Landet, hvor vi have flere Venner, medens vi her ingen have; tager nu med Guds Hjelp en heldig og snar Bestemmelse.“ „Min Mening“, svarer Haavard Jarlssøn, „er snart fremsat; jeg raader til at vi tage Tjeldingerne ned, og ro ud af dette Hul, rejse derpaa Mastene og sejle nordefter, men indlade os ej paa at kjæmpe med Kong Magnus her, især saa længe han har Overmagt, thi miste vi vore Skibe, ere Indbyggerne af disse Egne værre at komme ud for, end de værste Hedninger; ingen af os kan vente at beholde Livet, om han falder i Heklungernes eller Vikverjernes Hænder“. Denne Mening vandt almindeligt Bifald, og de roede ud af Havnen. Men netop, som Birkebeinerne havde hejset Sejl, kom allerede Magnus’s Skibe østenfra imod dem. De forreste af disse, som vare Smaaskuder, vovede dog ikke at lægge til Siden af Birkebeinernes store Skibe, men holdt sig i Bueskuds Afstand; der vexledes endeel Skud, og flere saaredes paa begge Sider, men kun faa faldt, og det kom ej til noget ordentligt Slag, uagtet der hørtes nok af Luurblæst og Kampraab. Magnus’s store Skibe kom ikke engang i Skudvidde. Eyjulf Havlessøn, der styrede en Skude, kaldet Revan, gik med sine Folk over paa Ulf Fly’s Skib og lod Skuden slæbe efter. Men paa Ulf Flys Skib var den nys nævnte Paal Flida, Nikolas Kuvungs Søn, med sin Oppasser; denne benyttede sig af Lejligheden, tog Drengen i sine Arme, løb over i Skuden med ham, og hugg Slæbetouget over; Skuden drev henimod Magnus’s Flaade og blev tagen af hans Mænd: saaledes fik Nikolas Kuvung, der var med paa Flaaden, sin Søn tilbage. Der blev baade roet og sejlet, og Birkebeinerne havde vanskeligt ved at undslippe i det knappe Farvand. Sverre gik over paa en Skude og roede ved Siden af sine Skibe, for personligt at uddele Befalinger. Da de kom til et trangt Sund mellem Øerne, bød han at man i Hast skulde fire paa Skjødene, og styre derind; dette skede, uden at Magnus’s Mænd strax merkede det, men vedbleve at holde det almindelige Skibsløb[2]. Magnus havde et
- ↑ Hvo denne „Jarl“ var, som var Fader til Haavard, nævnes ikke; efter det i den orknøiske Jarlefamilie stundom forekommende„Navn „Haavard“ at dømme, skulde man tro at han hørte til den. Om Ulf af Lauvnes er nys talt. Ulf Fly var, som ovenfor viist, en Søn af Peter Burdarsvein, der igjen var Næstsyskendebarn til Erkebiskoppen.
- ↑ Da man nu ikke med Bestemthed veed, hvor Saltøsund er, bliver det vanskeligt at gjette, hvorledes Sverres Kurs har gaaet. Det synes nu for det første, som om dette saakaldte Sund neppe kan have været et virkeligt Sund, gjennem hvilket man kunde komme ud til begge Sider, thi i saa Fald havde Sverre ikke behøvet først at ro ud, og udsætte sig for at møde Magnus’s Flaade, førend han kunde sætte Sejl til. Haavard kaldte det desuden en
