hvor de kom[1]. Man skulde formode at de ved denne Lejlighed ogsaa gjestede Gelmin, hvor Cecilie, Sverres Syster boede, men der nævnes intet derom, uagtet der maatte være Anledning nok dertil, da hun strax efter omtales; har hun sluppet for Plyndring, maa det enten have været fordi Heklungerne ikke naaede saa vidt, eller fordi de vilde vise sig ridderlige mod en fornem Dame, om hvis kongelige Byrd der ej, som om Sverres, herskede Tvivl. En af de udsendte, Eindride Torve, Søn af Jon Kutiza, blev med sit Skib liggende i Orke-Osen noget længer end de øvrige, og laa der endnu, da Baard Guthormssøn, der vel har været ude paa en Rejse i Kongens eller sit eget Erende, kom med et Følge af 30 Mand over Skoven fra Hevne ned til Liden ovenfor Tunge paa Geitstranden[2]. Der saa han Langskibet i Osen, og skjønnede at det maatte være Heklunger, men han vovede ikke at angribe dem, og blev liggende der oppe i Liden Natten over, skjønt han og hans Mænd lede meget af Kulde. Om Morgenen sendte han tre Mænd ind til Cecilie paa Gelmin for at høre, hvad der var paa Ferde. Hun, der maaskee allerede yndede Baard, som faa Aar senere blev hendes Mand, meddeelte dem i al Hemmelighed mangt og meget, og bekræftede deres Formodning at det var Kong Magnus’s Mænd, som laa i Osen. Baards Mænd vilde strax angribe dem, og ikke længer ligge der oppe og fryse, men han selv, en rolig og forsigtig Mand, vilde ikke indlade sig derpaa, og herved blev det. Ud paa Dagen lettede Heklungerne Anker og sejlede ud efter Kong Magnus. Baard fortsatte da sin Rejse til Byen. Her blev han for det første med sin Skare; efterhaanden indtraf andre af Birkebeinernes Høvdinger med deres Skarer og sluttede sig til ham, navnlig Helge Thorfinnssøn, Ottar Knerra og Erik Havlessøn. Erik Kongssøn drog syd til Viken, for selv at overbringe Kong Sverre Efterretningen om sit Uheld, og bede ham paa det indstændigste i sit og Thrøndernes Navn, at komme tilbage til Throndhjem, for, som han havde lovet, at forsvare dem mod Kong Magnus. Magnus fortsatte Rejsen til Bergen[3].
Sverre havde imidlertid opholdt sig i Oslo, uden at foruroliges synderligt af Orm Kongsbroder, der for det meste holdt sig ved Tunsberg med sine Skibe, men nu og da gjorde mindre Tog, snart omkring paa Vestfold, snart vest til Agder, men vovede sig aldrig ind til Oslo, lige saa lidt som Sverre, der ingen Skibe havde, kunde angribe ham. Paa begge
- ↑ Alle de her nævnte Gaarde ligge yderst i Orkedalen, paa begge Sider af Osen.
- ↑ Tunge ligger strax udenfor Gelmin nordenfor Skjenald-Elven.
- ↑ Ved denne Lejlighed var Skalden Hall Snorressøn hos Magnus, og digtede to smukke Vers om Sejladsen; her taler han om, hvorledes Kongen styrer Olafssuden, og nys vandt en herlig Sejr. Versene ere optagne i Sverres Saga Cap. 63.
