Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/20

Denne siden er korrekturlest
2
Magnus Erlingssøn.

der af Buris, Henrik Skatelærs og Ingerids Søn, der levede ved Kong Valdemars Hof[1]. Orm skulde, som vi have seet, just holde Bryllup med Ragna, Kong Eysteins Enke, da Haakon Herdebreids pludselige Overfald paa Kong Inge i Oslo og dennes Fald hindrede det; imidlertid maa man antage at det senere kom istand[2], da Orm var vendt tilbage fra Sverige, hvor han opholdt sig i nogle Maaneder efter Inges Fald, sandsynligviis indtil Halvbroderen Kong Magnus’s Drab. Uagtet Orm ved sit Slægtskabsforhold til Kong Inge kunde have følt sig fristet til selv at optræde som Høvding for Inges Parti, finder man ingen Spor til, at han tragtede efter nogen saadan Magt; tvertimod sluttede han sig paa det nøjeste til Erling og Magnus og viste dem ubrødelig Troskab, lige indtil han og Magnus paa een Gang fandt Døden. Da det, paa Grund af hans Forhold til Kong Inge, saa vel som af andre Omstændigheder, er sandsynligt, at han havde sine Ejendomme etsteds i Viken[3], og saaledes var en af de saa tiloversblevne vikverske Høvdinger, maa man formode, at det isærdeleshed var ham, der sikrede Erling og Magnus de øvrige Vikverjers Troskab, ligesom det ogsaa af flere Omstændigheder synes at fremgaa, at han sædvanligviis opholdt sig i Viken, fornemmelig i Oslo, som Statholder eller Befalingsmand, medens Erling selv havde sit Hovedsæde i Bergen. Hans Hengivenhed for Erlings Huus lader sig heel vel forklare af hvad der ovenfor er paapeget som sandsynligt, at han rimeligviis var opkaldt efter Erlings Fader Kyrpinga-Orm paa Stødle, og opdragen hos denne og hans Sønner[4].

Blandt de indflydelsesrigeste af Gulathingslagens Lendermænd maa man vel først og fremst nævne Orms Stiffader, Arne paa Stodreim, kaldet Kongsmaag, fordi han var gift med Enkedronningen Ingerid, der da maaskee endnu var i Live. Vi have seet[5], hvorledes der allerede strax efter Inges Død havde været Tale om at tage en af Arnes og Ingerids Sønner til Konge, men at han selv henledede Valget paa Magnus Erlingssøn og stedste viste sig som en af dennes vigtigste Tilhængere. Venskabet var nu ogsaa nærmere befæstet ved et Giftermaal mellem Erlings Systersøn og tro Tilhænger, Bjørn Bukk, og Arnes Datter Margrete.

  1. Se Stamtavle i foregaaende Bind.
  2. En Søn af Orm, ved Navn Ivar Steig og, da han var opkaldt efter hans Fader, rimeligviis egtefød, omtales senere, s. Sverres Saga Cap. 93.
  3. Heriblandt denne, at hans Lig efter Slaaet ved Fiemreite 1184 blev ført til Oslo og begravet i St. Hallvards Kirke.
  4. S. o. II. S. 408.
  5. Sammesteds, S. 409.