Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/218

Denne siden er korrekturlest
200
Sverre Sigurdssøn.

bedre at sikre sig Byens Troskab. Men Kuvlungerne kom saa uventet, medens de fleste vare i Kirke, at Borgen, som man maa antage, næsten uden Sverdslag faldt i deres Hænder; imidlertid var det dog vel ved denne Lejlighed, at hine før omtalte Birkebeiner bleve dræbte. I Bergen havde Sverre ogsaa ladet Mariesuden sætte op, med et Tag over; Kuvlungerne vilde sætte den frem i Søen, og lode hele Byalmuen blæse til Skibsdrætt, men Skibet var for svagt til at taale den Rystelse, som det derved fik; Bjelkerne brast, og det lod sig ikke flytte af Stedet. Kuvlungerne brændte det derfor op, og Spaadommen, at det ej vilde have noget Held med sig, gik saaledes paa en vis Maade i Opfyldelse. Dog havde det unegtelig ved sin Højde og store Besætning bidraget meget til Sejren i Norefjorden. Da det led ud paa Højvintren, vendte Kuvlungerne tilbage til Viken, saasom de nu havde faaet saa mange Folk, at de dristede sig til at angribe Birkebeinerne. Disses Høvdinger satte sig til Modværge, og der forefaldt flere Træfninger, idet man gjensidigt angreb hinanden. Tilsidst bleve dog Kuvlungerne saa mandsterke, at Birkebeinernes Høvdinger flygtede nord i Landet, med Undtagelse af den kjekke Ulf af Lauvnes, der fremdeles blev der med sin Trop, og sagde at han aldrig skulde tage Flugten for Kuvlungerne[1].

Til dette samme Aar henføre de gamle Aarbøger, at Finn, Erling Jarls Søn (med Aasa den lyse) faldt, uden at de nærmere Omstændigheder angives[2]. Hvis dette ikke var paa et Tog udenfor Norge, har det sandsynligviis været i en Kamp med Birkebeinerne, hvorom Sagaen intet beretter, og det ligger saaledes nærmest at sætte hans Fald i Forbindelse med Kuvlunge-Opstanden, hvad enten han nu aller først har udstukket Oprørsfanen, eller senere har vovet et Angreb paa Birkebeinerne, hvori han har mistet Livet. Finns Fuldbroder, Sigurd, tog Sverre selv sig af, lod ham opfostre hos sig, og behandlede ham meget godt[3].

39. Uordener i Bergen. Kuvlungernes gjentagne Tog til Nidaros.


Om Vaaren, efter Paasken, (13de April), begav Sverre sig fra Throndhjem med en meget stor Hær, og kom til Bergen ved „Vaagetid“[4]. Det synes at have været hans Hensigt at drage videre derfra

  1. Sverres Saga, Cap. 101, 102.
  2. De islandske Annaler, ved 1185.
  3. Sverres Saga, Cap. 118.
  4. Der staar i Sagaen kun „um vaknaskeið,“ d. e. ved Vaagernes (Vigiljernes) Tid, men hvilke Vigilier herved menes, er vanskeligt at sige.