sig sterke Sympathier for Fredrik Køna, og Misfornøjelse med Erling. Den mægtige Æt paa Austraat, hvis Hoved omkring 1160 var Sigurd Kaaressøn, stod vistnok i et nøje Slægtskabsforhold til det Danske Huus i Viken, men senere see vi den paa det nøjeste at slutte sig til Reins-Ætten, og det rimeligste er derfor, at den ogsaa tidligere har deelt dens Interesser, saa meget mere som Forstaaelsen mellem Erling og Gregorius, skjønt de stode paa eet Parti, ikke var den bedste. Endog Erkebiskop Eysteins Frænder, vare, som man af det følgende seer, lidet tilbøjelige til at adlyde Erling og Magnus. Peter Burdarsvein, Erkebiskoppens Næstsyskendebarn, levede vel neppe længer, men Sønnen Ulf Fly optraadte siden som en af Magnus’s ivrigste Modstandere, og Datteren Sigrid var giftet ind i den saakaldte Standhale-Æt, hvis Hoved Baard Brynjulfssøn, kaldet Standhale[1], vel var blandt dem, der af Gregorius havde ladet sig overtale til at forlade Kong Eystein og træde over paa Inges Parti, men som dog senere viste sig Erling intet mindre end gunstig. I det følgende ville vi ogsaa finde flere anseede Mænd fra Thrøndelagen, der benyttede den første Anledning, der tilbød sig, for at afryste Erlings Herredømme. Trods de Fordele, det tilbød Aristokratiet i Almindelighed, maa de have betragtet det som en Ophøjelse af de sydligere Landsdele paa Thrøndelagens Bekostning.
I begge Naborigerne var Hoffets Stemning ugunstig for Erling. Sveriges Konge var siden 1161 Karl Sverkessøn, der i dette Aar havde angrebet og dræbt Kong Magnus Henrikssøn, Dronning Ingerids Søn af første Egteskab, og en Halvbroder af Orm Kongsbroder, der, som ovenfor nævnt, havde taget sin Tilflugt til ham. Da Orm var en ivrig Tilhænger af Erling og Magnus, kan man allerede heraf slutte, at Forholdet mellem Kong Karl og Erling maatte være meget spendt, og der meldes ogsaa udtrykkeligt, baade at Levningerne af Sigurd Markusfostres Flok efter dennes Fald tog sin Tilflugt til Karl, som lovede dem sin Hjelp, og at Karl Sverkessøns Medbejler til Tronen, den dræbte Kong Eriks Søn Knut, opholdt sig i Norge fra 1164 til 1169. Ogsaa Jarlen i Gautland, Byrge Brosa, der efter Kong Magnus Henrikssøns Fald havde egtet hans Enke, Brigida, Harald Gilles Datter, viste sig siden fiendtlig stemt mod Erling. Kong Karl selv var gift med en Systerdatter af Kong Valdemar i Danmark, og stod i det nøjeste Venskabsforbund med ham. Allerede dette, om intet andet, maatte bestemme Karls Stilling lige overfor Erling, thi Valdemar var nu, som vi strax skulle see, Erlings farligste og mægtigste Uven.
- ↑ Ordet standhali betegner, tom det synes, en Ræv.
