Henimod Juul blev det endnu værre, thi da paalagde de Bymændene at udrede en Deel Gods eller Penge til Julekost, hvis de ej vilde see Byen plyndret og opbrændt. Bymændene undsloge sig og bade idet mindste kom Frist, men Kuvlungerne gjentoge kun deres Trusler, og saaledes stod det hen i flere Dage.
Medens Kuvlungerne paa denne Viis dreve deres urolige Væsen i Bergen, og idelig truede Byen med Plyndring og Brand, hændte det sig lidt før
men nu om Høsten var kommen tilbage, og havde da de oven omtalte Historier med Kuvlungerne. Sagaen lader Jon Kuvlung paa Agmunds Forestillinger svare, at Ingemund skulde saa beholde sit Gods, og at han skulde være Gud og ham (Kongen) velkommen. Dette antyder umiskjendeligt, at Ingemund først da kom i Berørelse med Jon, og at den Hæder, han nød af ham, først fra den Tid tog sin Begyndelse, ellers maatte man antage, at Ingemund tidligere havde været sammen med Jon i Tunsberg, hvilket strider mod Sagaens udtrykkelige Ord. Men efter Sagaens Fortælling var der ogsaa Tid nok til, at Ingemund kunde nyde Hæder af Jon i Bergen, thi der tales om, at Ranet skede om Høsten, men at Ingemund blev i Bergen hele Vintren, og at han først ud paa Vintren gjenkjendte det ranede Klæde. Dette tyder paa et længere Ophold af Kuvlungerne i Bergen, medens Sverres Saga kun lader Jon komme „lidt før Juul“ og ligeledes blive dræbt „lidt før Juul,“ saa at det Hele altsaa skulde være afgjort i nogle faa Dage. Men i dette Stykke er Sturlunga Saga aabenbar rigtigst. Sverres Saga siger selv, at Kuvlungerne kom til Nidaros lidt før Mikkelsmesse (29de Septr.) og kun dvælede der en ganske kort Tid; de rejste saaledes fra Nidaros omkring 1ste Oktober, saa at det ikke er rimeligt at de, som Sverres Saga siger, skulde komme til Bergen „lidt før Juul,“ eller tilbringe halvtredie Maaned paa Rejsen. Det klinger ogsaa besynderligt, naar Sagaen først lader dem komme til Bergen „lidt før Juul,“ at de enda, skjønt nogen Tid gik hen under Forhandlingerne med Bergens Borgere, kunde blive overfaldne af Sverre „lidt før Juul“. Det er saaledes klart, enten at disse Ord kun ved en Hukommelsesfejl hos Forfatteren selv eller ved en simpel Afskriverfejl ere blevne anførte paa begge Steder, i Stedet for alene paa det sidste, eller, hvad der maaskee endnu torde være den sandsynligste Sammenhæng, at i Stedet for Slutningen af Cap. 108 og Begyndelsen af Cap. 109 som de nu lyde (fptir þat fóru þeir suðr til Björgyjar, kómu þar litlu fyrir jól. Kuflungar höfðu þing í bœnum ok kröfðu bœjarmenn gjaids til jólaveizlu) har der staaet, uden Capitel-Afdeling: eftir þat fóru þeir suðr til Björggvinjar ok kómu þar. Litlu fyrir jól höfðu Kuflungar þing í bœnum o. s. v., hvorved saaledes „litlu f. jól“ alene kommer til at angaa Brandskatten, hvilket ogsaa er det sandsynligste, siden den udskreves til Bestridelse af Julekosten. Ingemund har altsaa virkelig tilbragt længere Tid i Bergen sammen med Jon Kuvlung, og efter denne Berigtigelse er Beretningen ovenfor formet. Det passer ogsaa ganske med Tiden, hvad Sturlunga Saga siden fortæller, at Ingemund Vaaren efter rejste fra Norge paa Stangerfolen, det selvsamme Skib som Høsten forud havde gjort Venderejse og som Kuvlungerne havde plyndret, men som nu atter var uheldigt, da det af
