Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/256

Denne siden er korrekturlest
238
Sverre Sigurdssøn.

havde ledsaget Biskop Valdemar, imidlertid vare komne tilbage. Da det erfaredes, at Øyeskeggerne ligeledes vare komne tilbage fra deres Krydstog og havde landet sydligst i Viken, samlede Birkebeinerne lig i Sarpsborg. Blandt deres Anførere nævnes ved denne Lejlighed Kongens egen Søn, Sigurd Lavard, hans Syster Cecilias Søn af hendes første Forbindelse med Folkvid Lagmand, Haakon Galen, der nu for første Gang omtales, Philip, en Søn af den oftere omtalte svenske Jarl Byrge Brosa og Kong Sigurd Munds Syster Brigida[1], Peter Steyper, Sverres Halvsystersøn, og Hjarrande Hvida. De havde dog tilsammen ikke større Styrke end henved halvfjerdehundrede Mand[2], og da Øyeskeggerne hørte dette, skyndte de sig strax imod dem, sejlede op ad Glommen lige til Sarpen, gik op paa Sletterne udenfor Byen, og opstillede sin Fylking. Da Birkebeinerne saa, hvor stor en Styrke Øyeskeggerne havde, vovede de ikke at holde Stand imod dem, men toge Flugten op i Landet, forfulgte et Stykke Vej af Øyeskeggerne, der dræbte flere af dem. De fandt nu ikke længer nogen Modstand i Viken. Her kom ogsaa Sigurd Jarlssøn til dem. Da det i Sagaen heder, at han løb over til dem fra Birkebeinerne, maa man formode at Sverre, uden at ane sit han var i Ledtog med Oprørerne og kjendte deres Planer, enten har sendt ham ned til Viken med de nys omtalte Tropper, eller har ladet ham deeltage i Toget med Valdemar, og at Sigurd siden har passet sit Snit til at slippe fra Birkebeinerne og gaa over til Øyeskeggerne, hvilket neppe var forbundet med nogen Vanskelighed. Da Sigurd var en forstandig Mand, og dertil Farbroder af Flokkens saakaldte Konge, blev han strax en af dens Hovedanførere[3].

46. Øyeskeggerne i Bergen. Sverre overvinder dem i Florevaag og tilintetgjør deres Flok.


Længer ud paa Høsten droge Øyeskeggerne til Bergen. Byen selv toge de strax i Besiddelse, men Borgen, hvori der laa en sterk Besætning af Birkebeiner, under Befaling af den paalidelige Sigurd Borgarklett, forsvarede sig tappert mod Øyeskeggernes gjentagne Angreb. Disse Angreb skede dog mestendeels kun ved Skud; Besætningen skød igjen, og det var da som oftest Øyeskeggerne, der kom til kort. Saaledes gik hele Vin-

  1. Da Philip heller ikke førend nu omtales som staaende i Sverres Tjeneste, i hvilken han siden efter forblev, bliver det højst rimeligt at han er kommen med de svenske Krigere, der understøttede Biskop Valdemar. Hans Fader, Byrge Brosa, slog altsaa nu, som man seer, ei længer Vrag paa Slægtskabet med Sverre.
  2. Flatøbogen nævner 3 Hundreder, d. e. 360.
  3. Sverres Saga Cap. 118, 119.