lagde han til, jeg tror ikke det varer længe fra denne Stund, førend vaade du og mange flere angre det. Han udstedte nu et Brev, hvori han tilkjendegav sit Samtykke, og Indvielsen blev foretagen[1]. Det traf sig ellers forunderligt nok, at næsten alle Biskopsstole i Norge bleve ledige og skiftede Indehavere paa denne Tid. Saaledes maa Biskop Ragnar i Hamar være død omtrent samtidigt med denne Strid om Besættelsen af Stavangers Biskopsstol, og vi ville strax nedenfor erfare, at Biskop Helge i Oslo døde Aaret efter. I Ragnars Sted blev en Thore, om hvis tidligere Livsstilling man for Resten intet veed, udvalgt og indviet[2], og da der ikke ved denne Lejlighed tales om nogen Protest fra Sverres Side, har han vel ikke havt noget mod dette Valg at indvende. Vi ville ogsaa i det følgende see, at han brugte Thore i en Sendelse, der vidnede om at han havde Tillid til ham. Imidlertid sammenkaldte Erik Landets Biskopper Abbeder og andre Gejstlige til et Møde, sandsynligviis i Bergen[3], hvor ligeledes Kongen var tilstede (Mai 1190).
- ↑ Sverres Saga Cap. 269. Ved denne Beretning er at merke, at da den Opregnelse af Norges Biskopper, der findes i den strax nedenfor berørte Intimation til Statutet om Bansætningssager, nævner Helge og Njaal, men derimod ikke Nikolas, skulde der synes som om Sagaens Beretning var fejlagtig, thi naar Helge endnu levede, kunde Nikolas ej være Biskop i Oslo, men paa den anden Side blev Njaal først Biskop ved Nikolas’s Forflyttelse til Oslo. Her maa der saaledes paa et af Stederne være en Fejl. Men da Sagaen fortæller det Hele saa omstændeligt, at der her ej kan være Tale om nogen Skjødesløshedsfejl, medens derimod den Lovkodex, hvor hiin Navneopregnelse forekommer, slet ikke hører til de nøjagtigste (se nedenfor S. 263 Note 2) og heller ikke er ældre end omkring 1320, skulde man snarest antage at Fejlen ligger hos denne, nemlig at der staar Njáll i Stedet for Nikulás, saa meget mere som denne Fejl overmaade let kunde begaaes, deels fordi det Haandskrift, Afskriveren fulgte, maaskee kun har havt Begyndelsesbogstavet, eller en Forkortning af „Nikolas,“ der let kunde tages for „Njáll“ (f. Ex. Nl, Ncl. o. a. d.) deels og fordi den bekjendte danske og svenske Sammendragning af „Nikolas“ til „Nigels,“ „Niels,“ „Nils“ allerede ved Afskrivningstiden tør have været brugelig eller i det mindste kjendt i den sydligste Deel af Norge, og har kunnet bring Afskriveren til at antage Njáll og Nikulás for det samme Navn. Hertil kommer nu ogsaa, at selve Omflytningen og begge Biskoppers Udnævnelse til en og samme Biskopsstol inden et kort Tidsrum nok kunde bringe en med Sagen mindre fortrolig Mand i Vilderede. Vi antage derfor med temmelig Vished, at der i hiin Intimation i Stedet for „Njáll“ skal staa „Nikulás“, og at Nikolas i sin kortvarende Egenskab af Biskop i Stavanger overvar det neden omskrevne Møde. Se for øvrigt nedenfor, S. 262, 263.
- ↑ At Thore indviedes senere end Njaal, sees deraf, at han i hiin Intimation nævnes efter ham, medens man dog tillige deraf seer, at han allerede var Biskop i 1190, før Helges Død.
- ↑ At dette Møde holdtes i Bergen, er baade i og for sig rimeligt, da det for
