Det lader dog ikke til, at Erkebiskop Eriks Forestillinger til Paven for det første gjorde nogen Virkning. Thi hverken indløb der strax nogen Bansættelse fra Paven, eller vovede Erkebiskop Erik paa egen Haand, som Eystein forhen, efter sin Bortrejse fra Riget, at lyse Sverre i Ban, lige saa lidet som man endnu i et Par Aars Tid seer Tegn til noget uvenligt Forhold mellem Sverre og de øvrige Biskopper. Denne Taushed fra Pavestolens Side kan vel for en Deel forklares af den Omstændighed, at Pave Clemens den 3die døde i Marts eller April 1191[1], altsaa for tidligt efter Brevets Modtagelse til at kunne gjøre noget ved Sagen, og at hans Eftermand, Coelestinus den 3die (Kardinal-Diakon af St. Maria i Cosmidin Hyacinth), vel i det mindste i Førstningen var alt for meget optagen med Forhandlingerne om Henrik den 6tes Kejserkroning og de siciliske Anliggender, til at kunne henvende Opmerksomheden saa nøje paa de norske. Han sendte vistnok endnu i sit første Embedsaar en Legat, Cinthius, Kardinal-Presbyter af St. Laurents i Lucina, til Norden, – i vigtige Anliggender, som en samtidig Forfatter ytrer sig, – og som en sildigere Forfatter angiver, til Danmark, for at forlige dets uenige Fyrster; men om dette endog forholder sig rigtigt, og skal det end, som nogle have antaget, betegne at hans Erende var at megle Fred mellem Sverre og Kong Knut, og ikke mellem denne eller hans Broder og Biskop Valdemar, saa er der dog ikke fjerneste Spor til, at Cinthius har været i Norge, medens han dog baade var i Danmark, og, som man maa formode, i Sverige, i det mindste havde eller fik han specielle Erender af Paven at udføre i dette Land[2]. Havde Paven da virkelig besluttet, eller i det
- ↑ Tiden for Clemens’s Død angives forskjelligt. Paalideligst er vel den samtidige Benedikt af Peterboroughs Angivelse, Onsdag d. 10de April. Tilskrev nu Erkebiskop Erik Pave Clemens, som man seer, efter sin Ankomst til Danmark, altsaa sidst i 1190, er vel Brevet neppe kommet til sit Bestemmelsessted førend først i 1191. Men da nærmede allerede Kong Henrik sig (han var i December i Milano), for at tage det siciliske Rige i Besiddelse, og da Clemens i Januar 1191 forlenede Modkongen Tancred af Rette med dette Rige, har han havt nok at tænke paa, hvortil vel og kom Sygelighed før hans Død; man kjender i det mindste ikke med Bestemthed nogen Bulle eller Skrivelse af ham, udstedt efter 5te Februar 1191.
- ↑ Dette Erende var, som Pavens Skrivelse af 31te December 1191 til Kardinalen, Erkebiskoppen af Upsala og Biskoppen af Skara viser, at bilægge en Strid mellem Biskoppen af Vexjø og Biskoppen af Linkøping, (Liljegren Dipl. I. No. 100. I Danmark bekræftede han Erkebiskop Absalon, som Biskop af Sjæland, i Besiddelsen af Kjøbenhavn m. m. (Thorkelin Dipl. I. 65). Efter Arnold af Lübeck (IV. 23), var han sendt til Danmark for-
