ver Fædrelandskjærlighed, end Hengivenhed for Erling. Derimod kom, siger han, Orm Kongsbroder, og tilsagde Valdemar sin Lydighed, dog den Troskab uforkrænket, han skyldte Kong Magnus[1]. Dette kan neppe ferstaaes anderledes, end at Orm Kongsbroder, der, som ovenfor nævnt, synes at have været Befalingsmand i Viken under Erlings Fraværelse nordenfjelds, havde begivet sig til Valdemar for at underhandle med ham og ved Trusler eller Overtalelser faa ham til at drage bort med det Gode. Vist er det, at Valdemar forføjede sig bort. Vore egne Sagaer melde kun, at da han merkede, hvor fiendtligt Indbyggerne vare stemte mod ham, erklærede han selv for sine Mænd, at han heller vilde drage hjem til Danmark, end herje i et christent Land, saa meget mere som der var Lande nok at herje og Rigdomme nok at vinde hos Hedningerne i Austrveg. Saxo siger derimod, at det var Mangel paa Proviant, som nødte ham til at vende tilbage. Hvorledes det end forholder sig, er det temmeligt klart, at Orms foregivne Lydighedsløfte kun har været en almindelig Høflighedsform, paa hvilken Saxo og andre, der ikke kjendte saa nøje til Sagen, have lagt en altfor stor Vegt. Valdemar vendte tilbage, som det siges til stor Utilfredshed for hans Mænd, der havde den største Lyst til at herje, men som nu maatte nøje sig med at plyndre paa de Udøer, de kom forbi, og for Resten hist og her, hvor Kongen selv ej var tilstede. Med Valdemar fulgte de Vikverjer, der havde ladet sig forlede til at hylde ham, og som nu ikke vovede at blive tilbage, af Frygt for den Straf, de af Erling kunde vente sig.
Erling havde ved Efterretningen om Valdemars Ankomst strax ladet udbyde Almenning i hvert Fylke, og blev der, heder det, da i ethvert Fylke bygget mange Langskibe, saa at hvert Langskib, som udrustedes, var nyt, om end ikke ganske fuldfærdigt[2]. Men hvor hurtigt man end i hine Dage kunde bygge et Skib, er det dog aabenbart, at den Flaade af nye Skibe, som saaledes tilvejebragtes, ej kunde komme istand førend henimod Sommerens Ende, da Valdemar for længe siden var hjemme, og da der neppe længer kunde være Tale om at foretage et Tog til Danmark. Erling gav derfor Ledingshæren Hjemlov, da han kom til Lindesnes, og her fik høre at Danehæren allerede var borte. Vore Sagaer fejle aabenbart, naar de lade Erling med en Deel Lendermænd umiddelbart derfra sejle over til Jylland, og der endnu finde en Deel af Valdemars Flaade samlet. Dette Tog
