merkeligt nok, at han, uagtet han rejste i dette Erende, dog besøgte Kongen, og at de gjensidigt viste hinanden den største Venskabelighed. Kongen, siges der, tog lige saa godt imod ham, som om det var en Søn eller Broder, der havde besøgt ham, og viste ham saa stor Ære, som han selv eller hans Venner nogensinde kunde ønske[1]. Det er ligeledes merkeligt, at Paal, der kun havde Diakon-Vielse, og saaledes maatte indvies til Prest, førend han kunde indvies til Biskop, modtog denne Prest-Ordination af Biskop Thore i Hamar, skjønt Efterretningen om hans og de øvrige Biskoppers Bansættelse paa den Tid (25de Februar)[2] vistnok maa være kommen til Norge. Men vi maa derfor antage, hvad der ovenfor antydedes, at den endnu ikke var traadt i Kraft. Kong Sverre lod alle Biskopperne i Landet før Paals Afrejse, hvortil han selv skaffede ham alt det fornødne, medgive ham Breve under deres Indsegl; disse Breve have maaskee kun været Anbefalingsbreve til Erkebiskopperne Erik og Absalon, men det er heller ikke usandsynligt at de ved Siden deraf have indeholdt Opfordringer til Erik om at komme tilbage og ende den ubehagelige Strid i Mindelighed. Absalon, til hvem Paal Jonssøn kom første Paaskedag (2den April), tog, merkeligt nok, saare venskabeligt imod ham, og beholdt ham hos sig hele Paaskeugen. Erik viste ham ligeledes megen Agtelse, og hans Indvielse blev, heder det, aftalt, men imidlertid var der dog først Tale om at udsætte den, upaatvivlelig paa Grund af den Splittelse, der nu fandt Sted i den norske Kirke, saavel som det uvenskabelige Forhold, hvori Erik stod til Kong Sverre, og det var kun efter den danske Kong Knuts udtrykkelige Anmodning, i Betragtning af Paals egen og hans fjerne Menigheders Tarv, at Indvielsen allerede fandt Sted den 3die Søndag efter Paaske (23de April)[3]. Den forrettedes af Absalon, da Eriks Blindhed hindrede ham fra at deeltage i Forretningen anderledes end som Medhjelper. Heraf seer man dog saameget, at Paals prestelige Ordination ej betragtedes som ugyldig, skjønt den var forrettet af Biskop Thore, og dette viser ligeledes, at Bansættelsen endnu ej kan være traadt i Kraft. Da Biskop Paal efter modtagen Indvielse vendte tilbage til Norge, besøgte han atter Kong Sverre, som han traf i Viken, og fulgte med ham til Biskopsmødet i Bergen. Her fremmødte ej alene de fire
- ↑ Paal var desuden en Frænde af Kongen, som ovenfor viist, idet nemlig Jon Loftssøns Moder Thora var en Datter af Kong Magnus Barfod.
- ↑ Dagen angives nøjagtigt i Biskop Paals Saga, nemlig „Dagen efter St. Matthiæ-Dag, i Kvatemberdagene i Langefasten“. Der staar udtrykkeligt, at Thore indviede ham til Prest i Hamar-Kaupang, men at Paal fremdeles var Kongens Gjest, indtil han fortsatte Rejsen til Danmark.
- ↑ Dagen angives i Paal Biskops Saga, nemlig Jon Biskops Dag, 8 Nætter før Philips og Jakobs Dag (d. e. 1ste Mai).
