skeeløjede), om hvilken det siden heder at han altid var en stor Fiende af Kong Sverres Æt[1]. Han blev indviet kort efter, enten af Nikolas, eller af Erkebiskop Absalon[2]. I første Tilfælde er det ikke usandsynligt, at denne Indvielse skede om Vaaren, da Biskop Nikolas og Sigurd Jarlssøn selv begave sig til Oplandene. Her sendte de en Trop afsted paa et dristigt Strejftog heelt op over Fjeldet til Nordfjord, for at overfalde Sverres derværende Sysselmænd. Toget gik heldigt, Baglerne kom ned til Aalden, og fik dræbt tvende af Sysselmændene, Thord Dare og Einar lygra, med deres Folk; to andre Sysselmænd, Thore Kraak og Thorgils, frelste sig ved Flugten, og begave sig til Kongen. Derpaa vendte Baglertroppen igjen tilbage til Oplandene[3].
Efter Julen, men endnu ved Vintertide, holdt Sverre Thing med Bønderne, og udbød Leding over hele Thrøndelagen, Haalogaland, begge Mørerne og Raumsdal; Tropperne og Skibene skulde møde frem tidligt om Vaaren, sandsynligviis paa enkelte af ham betegnede Steder ved Kysten, nemlig Haalogalænderne og Thrønderne ved Throndhjemsmynne, Nordmøringerne, Romsdølerne og Søndmøringerne paa de Steder, hvor deres Hovedfjorde stødte til den almindelige Led, saaledes at Skibene fra de forskjellige Fylker efterhaanden stødte til Hovedflaaden. Han kom til Bergen ved Halvardsmesse (15de Mai), da havde han henved 3600 Mand, alle til Skibs. I Bergen lod han ligeledes udskrive Almenning af Fylkerne søndenfor Stad, og ventede paa disse Ledingstropper lige til Margretemesse (20de Juli); der samlede sig da efterhaanden saa mange til ham, at der, førend han forlod Bergen, ialt var opskrevet 6000 til 7000 Mand[4]. Denne store Folkemasse var ikke let at styre, og Ledingsmændene tillode sig mange Voldsomheder, idet de ofte af Kaadhed ødelagde og sloge efter hvad de forefandt. For at raade Bod paa dette og indskærpe bedre Mandstugt gjorde han efter Udsejlingen fra Bergen Holdt allerede i Grøningesund, til stor Forundring for hans Mænd, der ikke kunde begribe,
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 3.
- ↑ Sverres Saga Cap. 132, 133. Hvad der her fortælles om Biskop Ivars Indvielse, bestyrker end mere, at Biskop Thore og Mag. Richard døde 1197, ikke 1196, thi det er ej rimeligt, at Biskopsstolen skulde have staaet ubesat et heelt klar, da vi see Oslo og Bergens Biskopsstole besatte samme Aar, de bleve ledige.
- ↑ Sverres Saga Cap. 133.
- ↑ Talstørrelsen angives forskjelligt; de fleste Haandskrifter have „60 Hundreder“ (7200); Eirspenill derimod „paa det femte Ti Hundreder“ (henved 6000)