den og var for godt forsynet til snart at kunne udhungres. Her maatte saaledes andre Midler til. Belejrerne laa saa nær ved Muren, at de og de Belejrede kunde raabe til hverandre. Biskop Nikolas raabte da en Dag til Thorstein: „det er ikke raadeligt for dig at forsvare Borgen og fremdeles være i Ban, thi du vil tabe mere paa en anden Kant, saasom vi ville sende Folk til dine Gaarde, Stein og Gudreksstad[1], og de skulle plyndre alt hvad de finde, og brænde Husene op“. Herover blev Thorstein ilde tilmode. Han kaldte Bjalve til sig og ytrede at det dog ikke i Længden kunde nytte at forsvare sig, hvis Baglerne vare bestemte paa at holde ud til det sidste, og Enden blev at de enedes om at overgive Borgen, uden at den øvrige Besætning vidste deraf. Der var en hemmelig Dør paa Borgen; til den gik Thorstein, og talte her med Gudbrand unge, en af Baglernes Høvdinger; det blev efter Thorsteins Forslag afgjort, at Baglerne for et Syns Skyld skulde drage ned til Byen, men naar Kvelden kom, og Besætningen ikke drømte om nogen Fare, skulde de komme op igjen, og snige sig ind gjennem Løndøren, som Thorstein skulde lade staa aaben. Derimod lovede Gudbrand paa Baglernes Vegne at Besætningen skulde beholde Liv, Vaaben og Klæder. Forræderiet lykkedes alt for vel. Om Kvelden, da Besætningen sad til Bords, vidste de ikke af førend Borgen var fuld af Bagler. Aftalen blev holdt, for saavidt man skaanede deres Liv og lod dem beholde de Klæder, de gik i, men kun faa fik beholde sine Vaaben, og alle deres Penge bleve dem fratagne. Asgaut og Bjalve begave sig ud paa Landet, men Thorstein kronede sit Forræderi ved at træde over til Baglernes Flok og gaa dem til Haande. De toge alt det Gods, de forefandt i Borgen, brændte alle Husene op, og fordærvede Brønden ved at kaste en død Mand derned og fylde Steen ovenpaa. Derpaa bleve Bymændene tvungne til at bryde Steenmurene ned, indtil den var jevnet med Jorden. Og tilsidst opbrændte Baglerne alle Kongens Langskibe, som laa i Byen. Da dette var skeet, vendte de tilbage igjen, efterladende en Besætning i Byen[2]. De fleste toge den Vej, de vare komne, til Oplandene, men Sigurd Jarlssøn tog Søvejen[3]. Baglerne vare særdeles vel tilfreds med deres Bytte paa dette Tog, og saa vidt
- ↑ Begge disse Gaarde ligge paa Bynesset. Stein er Stene, hvor Kirken staar, se ovenfor, Gudrekstad heder nu Gaustad.
- ↑ Dette seer man af det følgende. Da Inge, Baglernes Konge, ikke denne Gang blev hyldet paa Ørething, er det tydeligt at han ej var med; sandsynligviis var da heller ikke Hallvard af Saastad, der havde ham i Varetægt, med, men begge maa være blevne tilbage paa Hedemarken.
- ↑ Dette sees ogsaa af det følgende, men nævnes ikke udtrykkeligt paa dette Sted i Sagaen.
