Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/329

Denne siden er korrekturlest
311
1198. Søslag ved Thorsberg.

ved Navn Baard gav ham Kongenavn. Skibene lode de sætte ud, og beredede sig ivrigt til Forsvar. Birkebeinerne laa imidlertid ude i Mark og Skov, i det Haab at Kong Sverre vilde komme og frelse dem fra deres Nød[1]. Denne maa have været stor, da Vintren beskrives som ualmindelig streng[2].

Det var ogsaa Sverres Hensigt at hjelpe dem, men den strenge Vinter har rimeligviis hindret ham fra at foretage sig noget imod dem, førend Vaaren kom. Da udrustede han en Deel Skuder og letsejlende Skibe, og skyndte sig saa hurtigt han kunde fra Bergen for at komme uforvarende over Baglerne. Han efterlod en Besætning i Borgen, under den brave Sigurd Borgarklett; ogsaa Dronningen blev tilbage under den kjekke og raadsnilde Aura-Paals[3] Varetægt. Det gik ham ogsaa for saa vidt efter Ønske, som han kom heelt ind om Agdenes, førend Baglerne borte noget til ham. Dog fandt han dem ikke uforberedte, thi de havde baade indkrævet Leding, bemandet deres Skibe med en talrig Besætning tildeels af Ledingsfolk, og lagt sig med Flaaden udenfor Thorsberg tætved Rødbjerget, medens enkelte af deres lette Skuder trodsede om længer ude i Fjorden. Et Par af disse stødte Birkebeinerne paa ved Selven og Hornbore[4]; de angrebe dem strax, og dræbte nogle af Besætningen, de øvrige flygtede i Land. Det tredie Baglerfartøj, en Tyvesesse, traf de udenfor Rein, og dræbte Størstedelen af Mandskabet, hvoraf kun nogle faa reddede sig i Land. Birkebeinerne toge alt Godset ombord, og nogle af dem vilde tage Skibet med, men Kongen bød dem at lade det blive liggende, da han ikke troede det kunde holde Fart med Skuderne i Roningen. Men nu kunde man see dem fra den fiendtlige Flaade, og Baglerne toge Tjeldene ned, tengede Skibene sammen, og lode sig af en svag Nordøstvind, der blæste, drive med staaende Master ud efter Fjorden. De havde i alt 7 overmaade store Skibe. Et aattende, der dog ej borte til Hovedflaaden, men forhen havde tilhørt Eyjulf Havlessøn, og nu var taget i Besiddelse af Agmund Vaagadrumb[5], Baglernes Sysselmand der i Egnen, laa lige overfor ved Ingdalen under Ravnaas, men kom ikke Baglerne til nogen Nytte, da Mandskabet, ved at see Flaadernes Sammenstød, ikke kunde blive enigt om, enten man skulde deeltage i Kampen eller flygte i Land. Da Sverre saa Fienden nærme sig, lod

  1. Sverres Saga Cap. 142.
  2. Islandske Annaler ved 1197.
  3. Paal boede sandsynligviis paa Aure i Sykelven, siden han kaldes Aura-Paal.
  4. Hornbore kaldes nu Horbor, strax indenfor Brettingnes.
  5. Han var, heder det, fra Oplandene, altsaa visselig fra Vaage i Gudbrandsdalen, ligesom Jon Vaagadrumb, se ovenfor S. 138.