stad[1], siden roede de ind til Byen (8de Mai 1198) i en temmelig daarlig Forfatning, thi Slaget havde været meget blodigt, mange af deres bedste Folk vare faldne, og en stor Deel saarede, saa at kun faa vare tilbage i kampdygtig Stand. Blandt de saarede var ogsaa den tapre Nikolas af Vestnes, der havde faaet et Skud gjennem Staalhuen i Ansigtet, hvilket han ansaa for saa ubetydeligt, at han ikke brød sig noget derom, ja endog gik i Bad dermed, men der slog sig Verk deri, som blev saa slem, at han efter faa Dages Forløb døde, til stort Tab for Birkebeinerne. Baglerne troede i Førstningen, at det under disse Omstændigheder vilde være en let Sag at fange Sverre i Byen, og de fulgte strax efter ham, men da det kom til Stykket, trøstede de sig dog ej til at lægge ind til Øren, af Frygt for at det Mandskab, som de havde tvunget til at ro Leding derfra Egnen, øjeblikkelig vilde rømme og gaa over til Sverre. De lagde sig derfor ude ved Munkholmen. Sverre stod imidlertid færdig til at tage imod dem ude paa Øren. Tilsidst fandt Baglerne det raadeligst at drage til Bergen, og lægge alt Landet under sig, uden at bryde sig om, hvad Sverre foretog sig med sine Skuder; han kunde saa alligevel, meente de, ikke udrette noget imod dem til Søs. Imidlertid iagttoge de dog den største Forsigtighed paa Rejsen sydover, og passede omhyggeligt paa at holde sig samlede, idet de, som det heder, mere frygtede hans Anslag end hans Skibe-Antal. Sverre rejste ogsaa strax efter dem, og roede forbi dem mellem Herøerne og Stad, medens de laa i Havnen Anger. De gjorde vel Mine til at ville ro foran ham, men dette blev dog ikke af, og Sverre gav ingen videre Agt paa dem, da det nu fremfor alt var ham magtpaaliggende, at komme forud for dem til Bergen[2].
Sigurd Jarlssøn havde nemlig ved Efterretningen om, at Sverre var dragen fra Bergen, strax begivet sig derhen fra Viken med en Deel Folk og Skibe, og fandt ved sin Ankomst ingen Modstand, da de Tropper, Sverre havde efterladt i Borgen under Sigurd Borgarklett, alene synes at have været tilstrækkelige til Borgens Forsvar, ikke til at maale sig med Baglerne i aaben Mark. Sigurd tog alle de kongelige Skibe, han der forefandt, og brændte flere af dem, hvoriblandt et, kaldet Sygnabranden. Derpaa skred han til at belejre Borgen, hvor Dronning Margrete og en Deel andre Fruentimmer ogsaa befandt sig, og hvor Aura-
