Paal nu i Forening med Sigurd Borgarklett førte Befalingen. Sigurd Jarlssøn lod nedrive nogle Birkebeinerne tilhørende Huse i Byen, og Tømmeret stable op udenfor Borgen fra den Side, hvor Vinden blæste, for siden at antænde det og derved sætte Ild paa Borgen. Ved at see disse Tilberedelser blev Dronningen og de øvrige Kvinder heel forfærdede, men Aura-Paal fandt paa det Raad, at slynge en brændende Tønde, fyldt med Næver, Spaan og Tjære, ned paa Tømmerstabelen, førend den endnu var færdig; derved kom den for tidligt i Brand, og Baglerne fik ikke slukket Ilden uden ved at rive altsammen fra hinanden. De begyndte imidlertid forfra igjen, og da bad Dronningen for Guds Skyld, at man heller vilde overgive Borgen, end udsætte sig for at blive indebrændte alle tilhobe. Det var dog langt fra, at de kjekke Forsvarere skulde have villet indlade sig paa et saa fejgt Skridt. Men da det var Dronningen selv, som opfordrede dertil, maa man holde gode Miner, skjønt det unegteligt maatte udøve en nedslaaende Virkning paa Besætningens Mod, og Aura-Paal udfandt derfor et meget simpelt Raad til, paa nemmeste Maade at befri sig for hendes og de øvrige Fruentimmers Klager. Han foreslog dem at begive sig ind i et Kammer over Porten, der tidligere havde været brugt som Fængsel, for der at vente, indtil fri Udgang blev dem tilstaaet, hvilket, som han sagde, meget snart vilde skee. De havde intet derimod at indvende, og glædede sig kun til den snarlige Udsigt til Befrielse. Men aldrig saa snart vare de komne ind, førend Paal lod Døren smelde igjen og sætte Bom for, saa at de vare indestængte, dog havde han forud sørget for at der var Levnetsmidler nok. Endnu en Gang lykkedes det Forsvarerne, ved et Paafund af Fehirden Asgaut at sætte Ild paa Baglernes Baal, førend det var blevet færdigt, og det møjsommeligt opstablede Tømmer brandt nu ganske ned for dem. Baglerne lode da for det første disse Antændelsesforsøg fare, og begave sig ned i Byen. Nu først gik Paal ind til Dronningen, og spurgte hende, hvad hun vilde give ham, om han kunde finde paa et Raad til at faa Baglerne bort. Hun svarede, at hun gjerne skulde give mange Penge dertil. Paal bad hende kun laane ham sit Segl, hvilket hun strax gjorde, og han lod nu i hendes Navn skrive et Brev til to Prester[1], hvori disse anmodedes om endelig at faa Baglerne til at blive til næste Dag i Byen, da man ventede Kongen, for at han ganske kunde gjøre det af med dem; han havde, hed det i Brevet, holdt et Slag med sine Fiender i Throndhjem, og sejret over dem, skjønt rigtignok med Tabet af Nikolas fra Vestnes, Salmund Systrung og mange andre brave Mænd. Brevet blev afsendt med en vikversk
- ↑ Disse Prester føre de forunderlige Navne Ante og Jordan Skinnpeta. De kunne efter Navnene at dømme, neppe have været indfødde Nordmænd.
