Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/334

Denne siden er korrekturlest
316
Sverre Sigurdssøn.

saaledes svække hans Magt. Det vil da rimeligviis ogsaa gaa eder som for, at jo mere I suge at haane mig, desto verre vil det bekomme eder. Herved forkynder jeg eder, at hvis I ej samtykke i, hvad jeg forlanger af eder, skulle I straffes paa Gods og Lemmer, ja maaskee og paa Livet.“ Hertil svarede Finn, Borgernes Formand, med en heel Deel Indvendinger og Udflugter; men det hjalp alt sammen ikke. Bymændene maatte tilsidst føie sig efter Kongen, og skaffe ham 120 Mand, deels Bønder, deels Kjøbmænd. Da Sverre havde faaet denne Forsterkning, lagde han med 30 Skuder fra Byen, og sejlede syd til Salbsine[1], da han uden Tvivl havde faaet Nys om at Baglerne, efter at have sejlet forbi ham et Stykke, merkede deres Fejltagelse, og nu vare paa Tilbagevejen for at lede efter ham. Fra Salbirne saa han dem komme søndenfra, og roede strax imod dem, førend de ventede ham, idet han holdt sig til Luvart, for at kunne komme dem nærmere eller fjernere efter Behag. Det kom til en uafgjørende Skudkamp, thi endnu vare Baglernes Skibe for høje til at Birkebeinerne kunde udrette noget imod dem. De lagde nok saa kjekt til under dem, og fik Baglernes Stavnljaaer stødte bort, men paa Sejr var der ej at tænke. De lagde derfor fra igjen, og skyndte sig tilbage til Byen, hvor de kom ved Solopgangstid, og satte Skibene op lige under Borgen paa Nordsiden. Samme Dag ved Middagstid kom Baglerne til Byen, og vilde gjøre Landgang, men hindredes deri af Birkebeinerne, som Kongen lod lejre sig i Telte rundt om Borgen. Baglerne laa nogle Dage ude ved Nordnes, og droge siden til Sogn for at samle Proviant. Her fangede de en af Sverres Sysselmænd, ved Navn Jon Trin, som tog Tjeneste hos dem. Foruden ham var der nu flere Birkebeiner, som gik over til Baglerne. Efter en Uges Forløb kom Baglerne tilbage til Bergen, og lagde til ved Nordnes nedenfor Munkeliv Kloster; her gik de i Land uden at frygte Birkebeinerne, som de nu meente at have ganske i sin Magt. Af og til holdt de Smaafegtninger med dem, og de stode paa hinanden gjensidigt, uden at det dog kom til nogen alvorlig Kamp. Birkebeinerne beherskede fra Borgen af den egentlige By, hvor de ofte vare nede, deels for at besøge sine Koner, deels for at skaffe sig noget at drikke, og ved slige Lejligheder skøde de da ofte, dækkede af Huusveggene, paa Baglerne, som derfor ikke torde vove sig ind til Byen. Baglerne derimod holdt Nordnes besat, og stillede sig stundom i Fylking paa Jonsvoldene, raabende til Birkebeinerne og udæskende dem til Kamp; naar disse da, som sædvanligt, ikke modtoge Udfordringen, opløste de Fylkingen og anstillede

  1. Salbirne kaldes nu Selbø eller Selbjørn, en ikke ubetydelig Ø mellem Stolmen og Hofteren. Sandsynligviis laa Sverre i Bekkervaag, den almindelige Havn.