pen, Reidar og mange andre anseede Mænd stode just færdige til at gaa i Land, nogle vare endog allerede komne i Baadene, da de heldigviis fik at vide, hvilken Fare der truede dem. Det klogt udtænkte Anslag mislykkedes saaledes, og Sverre vendte tilbage til Borgen, men Baglerne iagttoge større Forsigtighed end for. Saaledes gik længere Tid hen med gjensidige Drillerier, omtrent af samme Slags, som de nys beskrevne, hvorved man indbyrdes dræbte Folk for hinanden, naar og hvor man kunde komme til, men uden at det dog ledede til nogen endelig Afgjørelse. Sverre havde imidlertid den Ærgrelse, at mange af de Birkebeiner, der havde ligget paa Landet, gik over til Baglerne, mange vistnok nødtvungne, men dog ogsaa flere frivilligt[1].
Omsider bragte Baglerne en Plan til Udførelse, som de længe havde truet med, men som under de daværende Omstændigheder var meget uklog, nemlig at sætte Byen i Brand, thi derved maatte Indbyggerne, om de ikke forhen vare Sverre gunstige, blive saa forbitrede paa Baglerne, at de for Alvor sloge sig paa Sverres Parti. Baglerne paastode rigtignok at Bergensmændene understøttede ham, og at det kun ved deres Hjelp var muligt at holde sig saa længe der, men vi have ovenfor seet, hvor lidet Sverre havde at rose sig af deres Hengivenhed, og hvor let det saaledes vilde have været for Baglerne, ganske at faa dem paa sit Parti. Anslaget, paastod man siden, var egentlig udgaaet fra Nikolas, der havde sat sig i Hovedet, at Byen skulde lægges aldeles øde, men opføres igjen et andet Sted paa Hørdeland, thi da, sagde han, fik man see, hvad Hjelp Sverre kunde have af Borgen. Den Betænkelighed, Baglerne kunde føle ved at en saadan almindelig Ildebrand ogsaa vilde fortære Kirkerne, overvandt han let ved at erklære alle Kirker i Byen besmittede og vanhelligede fordi de bansatte Birkebeiner havde været inde i dem[2], saa at de nu ikke vare helligere end hvilket som helst Bordell. Natten efter Laurentsmesse (10de August) roede da Baglerne ind til Bryggerne med to Skuder fuldladede af Ved, og tændte Ild paa tre Steder, nemlig i et Huus inde ved Korskirken, i Finn Forstanders Gaard lige for Fiskebryggen, og i et Huus ved Mariekirken[3]. De kastede Bryggerne af, saa
- ↑ Sverres Saga, Cap. 149.
- ↑ I Sturlunga-Sagas Beretninger om Biskop Gudmund forekommer der flere Exempler paa, hvorledes Kirker betragtedes som vanhelligede ved bansatte Mænds Nærværelse eller Begravelse i dem, navlig II. 7, 8.
- ↑ Da Korskirken ligger inderst ved Vaagsbunden, og Mariekirken derimod temmelig langt ude henimod Sandbro, er det aabenbart, at Finn Forstanders Huus maa have været beliggende omtrent midt derimellem, omtrent ved Nikolai Almenning (Smedesmuget), og at den ej, som man har antaget, var den nu saakaldte „Finnegaarden,“ der ligger ganske nær ved Brygge-
