tes Striden. Baglerne havde grebet en af Birkebeinerne ved Fødderne, og vilde drage ham til sig; Birkebeinerne drog til den anden Side for at faa ham ind; ingen af Parterne vilde slippe, og Manden blev tilsidst slidt i to Stykker. Men medens denne Kamp stod paa, havde en anden Afdeling af Baglerne med nogle Skuder lagt ind til Holmen. Den svage Vagt var snart nedsablet, og Baglerne satte Ild paa alle de der oplagte Skibe. Da Sverre kom tilbage til Borgen, og faa og hørte al den Ulykke, der var skeet, blev han ilde tilmode, og paastod at hans Mænd maatte have været forsømmelige og skjødesløse. Men Baglerne glædede sig og triumferede, som man nok kan skjønne. De digtede Vers om Sejren, og skjønt Birkebeinerne forandrede dem til Smædevers over Baglerne[1], kunde de dog ikke dermed gjøre ugjort, hvad der var skeet, eller skaffe de opbrændte Skibe tilbage. Ikke længe efter forlode begge Parter Bergen, vistnok fordi det efter et faa langvarigt Ophold paa et Sted var forbundet med altfor store Vanskeligheder at skaffe Levnetsmidler til den Mængde Folk, som her vare famlede. Saaledes endtes Bergens-Sommeren til liden Baade for Kong Sverre[2].
Sverre efterlod en Besætning i Borgen, og tiltraadte derpaa Toget til Lands, da han nu ingen Skibe havde. Han drog, sandsynligviis over Borgarskardet, til Voss, og derpaa, for anden Gang i sin æventyrlige Livsbane, over Raudafjeld eller Raudeggen, hvor han vistnok ogsaa nu havde mange Vanskeligheder at kæmpe med, men dog ej, som forrige Gang,
- ↑ Baglernes Vers lød omtrent saaledes:
Mandag Fyrsten Sine mønstred;
Mænd løb haardt, mod Fienden at baarde,
Inges Hird saa man op at gange
aarle Morgen til Sverres-Borgen.
Mod dem rejste man Merker brede,
Mange Stænger og kæmped længe;
Baglerne stode i Brodde-Haglen,
brændte Skuder, mens Fienden rendte.Birkebeinerne satte „Nidingen“ istedetfor „Fyrsten;“ Linjen „Inges Hird“ o. s. v. ombyttede de med „Tueskid,(d. e. Inge, se nedenfor) faa en Ulykke!“ og i Stedet for „Bagler stod“ o. s. v., „Bagler staa i Ban tilhobe.“ Af Baglernes Vers seer man, at de selv tillagde sig Baglernavnet, af Birkebeinernes, saavel som af hvad Thorstein Kugad nedenfor ytrer, at Sverre ogsaa paa sin Side maa have faaet de ham hengivne Gejstlige til at bansætte Baglerne.
- ↑ Sverres Saga Cap. 145–151.