tog Fejl af Vejen oppe paa Fjeldet. Han kom uden noget videre Uheld ned til Aurlandsfjorden, hvor han lod sit Mandskab, af hvilket en Deel endnu var saaret, udhvile sig i nogle Dage. Derfra fortsatte han Toget, som det heder. „hele Vejen“ – altsaa vel til Lands gjennem Valdres, Gudbrandsdalen, Opdal og Orkedalen, – til Throndhjem, hvor han blev modtagen med aabne Arme, men tillige med den bedrøvelige Tidende, at en Trop Bagler havde været der, og dræbt en svensk Herre, Karl Sverkessøn, der nys havde egtet hans Datter Ingebjørg[1]. Karl, som opholdt sig i Byen, havde faaet Nys om at Baglerne vare i Vente, og havde endnu samme Aften begivet sig syd over Broen og op til Gaarden Borg, men Baglerne, der kom om Natten, havde dog faaet at vide, hvor han var, og dræbt ham med hele hans Følge. Anførerne for denne Baglertrop, der kom paa tre Skuder, vare Kinad Thoressøn, en Stifsøn af Magnus Erlingssøn[2], Erik Thrøndske, og Overløberen Thorstein Kugad. De havde siden holdt Thing ude paa Sten, hvor Thorstein havde berettet vidt og bredt om hvad der var forefaldet i Bergen om Sommeren, og hvorledes Sverre i den sidste Fegtning under Borgen havde mistet baade Folk og Skibe, saa han neppe ejede en Baad, og derfor nu maatte tage Landevejen til Throndhjem, hvorfor det vist vilde vare længe, inden man saa noget til ham; Baglerne derimod vare Herrer saavel over Skibene, som meget andet, der forhen havde tilhørt Kongen. „Birkebeinerne,“ sagde han, „pralede før af at hver enkelt af dem mageligt kunde opveje tre Bagler; men i Sommer har Piben faaet en anden Lyd, thi nu have
- ↑ I de fleste Haandskrifter af Sverres Saga staar der, at Karl var en Søn af Kong Sverke i Sverige. Men i saa Fald kan man vanskeligt antage ham for en Søn af den.da regjerende Konge, Sverke II, men snarere for en Søn af den i 1155 dræbte Sverke I, thi deels er det noget besynderligt, at Sverke II. allerede nu skulde have indladt sig i en saa nøje Forbindelse med Sverre, deels synes det som om han i 1198 ej engang kunde have haft en voxen og gift Søn. Sverkes Fader Karl blev nemlig ikke gift med hans Moder Christine Stigsdatter, førend i 1163, noget efter Kong Knut den 6tes Fødsel, da nemlig den svenske Jarl Guthorm stod Fadder til denne, medens han opholdt sig i Danmark for at hente Christine til Sverige (Saxo S. 786). Sverke kan altsaa neppe være fød førend i 1164 (han blev og, som det heder, efter Faderens Ord baaren i „Kilting“ til Danmark); i 1198 var han saaledes i det aller højeste kun 34 Aar. Nei kunde det vel til Nød være muligt, at han, selv 17 Aar gammel, egtede Sverres Datter, men sandsynligt er det visselig ikke, at Karl i saa ung Alder skulde have indgaaet Egteskab. Man maa her visselig som hans Fader tænke sig en anden fornem svensk Herre af Navnet Sverke, og ingen bliver da rimeligere at tænke paa end Sverke I, der kan have haft denne (naturlige) Søn strax for sin Død.
- ↑ Han kaldes Kinad Eldridssøn, og var en Søn af Eldrid, Magnus’s Dronning, i hendes tidligere Egteskab med Thore Skindfeld, se ovenfor S. 185.
