Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/35

Denne siden er korrekturlest
17
1166. Slag ved Rydjøkel.


Skibe, snart for det meste, som det synes, krydsende mellem Oslo og Tunsberg, i hvilke Byer han ogsaa af og til opholdt sig. At Opstanden betragtedes som temmelig farlig, kan man slutte deraf, at da den tidligere omtalte Islænding Are Thorgeirssøn, Hvamm-Sturlas Svoger, der efter sin Broder Thorvards udtrykkelige Paalæg havde taget Tjeneste hos det Parti, der hevnede Kong Inges Død, altsaa hos Erling og Magnus[1], om Vaaren 1166 gjorde sit Skib rede for at rejse hjem til Island, maatte han høre meget ilde, fordi han vilde forlade sin Herre just paa en Tid, da denne havde Ufred i Vente og kunde trænge til saa mange tapre Mænd som muligt. Den brave Are kunde ikke taale at høre disse Bebrejdelser, men lod sine Sager bringe fra Borde og sluttede sig atter til Hirden, medens hans Broder, Presten Ingemund, med flere Islændinger sejlede hjem paa hans Skib. Ud paa Høsten begav Erling sig til Oslo, hvor han agtede at tilbringe Vintren. Imidlertid lod han altid holde Øje med Oprørsflokken oppe i Landet, og gjorde selv tilligemed Orm Kongsbroder, som det synes, flere Strejftog for at opsøge og adsplitte den. Paa et af disse Tog var han og hans Mænd paa et hængende Haar blevne Offer for et lnmskt Forræderi. De opholdt sig jnst i Nærheden af Sudreim, strax nordenfor Øyeren, da Presten paa Stedet indbød dem til sig paa sin Gaard Rydjøkel[2] strax ved Kirken. Det var strax før Allehelgensdag, 1ste Novbr.[3], og Erling, som fandt det belejligt, ved samme Anledning at lyde Messe, modtog Indbydelsen. Han roede over Vandet med sit

    af Kongesagaerne erfarer, at han de foregaaende Vintre opholdt sig i Bergen, og at dette var at ansee som hans sædvanlige Vinterresidents, maa man ogsaa antage det samme for Vintren 1165–66, som overhoved for enhver Vinter, hvor det ej udtrykkeligt siges, at han opholdt sig andensteds.

  1. Se ovenfor II. Side 908 og 959–961.
  2. Om Beliggenheden af Rydjøkel nævne Sagaerne intet; det heder kun at det laa etsteds i Nærheden af et Vand; kun nogle Haandskrifter af Snorre kalde dette Vand „Væneren i Sverige“, er nyt Exempel paa, hvorledes de ældre Afskrivere eller Bearbejdere af Sagaerne forvexlede de større Indsøer i det indre af Norge og Sverige med hinanden, se f. Ex. I. 2. S. 779, hvor det er paapeget, at „Mjøsen“ etsteds sættes for „Siljan“, paa et andet Sted for „Tyrifjorden“. Ligeledes forvexles maaskee Randsfjorden med Øyeren i Beretningen om Olaf Tryggvessøns Fødsel. At Rydjøkel ikke kan ligge saa meget langt fra Oslo, viser den hele Beretning, og Munthe har i Anm. til Aalls Snorre, II. S. 205, paaviist at den ej kan være nogen anden Gaard end den i Diplomer fra 14de Aarhundrede og Biskop Eysteins Jordebog (fol. 123 a) forekommende Rjodokul ganske vær ved Sudreim (Sørum) og nu maaskee forenet med denne Gaard, hvor Kirken staar. „Vandet“ bliver da saaledes Glommen, der her, strax ovenfor Øyeren, er meget bred.
  3. Denne Dag nævnes i Sturlungasaga, medens Kongesagaerne nævne Kyndelmisse, altsaa 2 Februar 1167. Men foruden at Sturlungasagas Beret-