Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/367

349

1199. Sverre anskaffer sig en ny Flaade.

62. Sverre skaffer sig en nu Flaade. Baglernes uheldige Angreb paa Nidaros.

Kong Sverre tilbragte, som ovenfor nævnt, Vintren efter den merkelige Bergenssommer i Throndhjem, medens Baglerne havde hele Landet inde paa Thrøndelagen nær. Det var øjensynligt, at det aldeles ikke kunde lykkes ham at fordrive dem, eller at han overhoved intet kunde udrette imod dem, saa længe han selv ingen Krigsskibe havde, medens de vare i Besiddelse af mange og store Skibe. Saavel ved Thorsberg, som i Bergensleden viste det sig noksom, at der kom intet ud af at ville angribe from bordhøje Fartøjer med Smaaskuder. Men ved egne Midler kunde Sverre ikke skaffe sig nogen ny Krigsflaade: dertil maatte han have Bøndernes Bistand. Han kaldte dem derfor sammen til et Thing i Byen efter Julen (1199) og henvendte sig til dem med Anmodning om at bidrage noget til at frelse Landet for Baglernes Angreb. „Saasnart Vaaren kommer,“ sagde han, „ville Baglerne ganske vist indfinde sig heri Fjorden og gjøre eder megen Ulempe; vi Birkebeiner have nu, som I vide, ingen Skibe, og kunne saaledes ikke godt forsvare eders Gods eller Liv, thi det er umuligt for os at komme ligesaa snart ovenom til Lands, som de udenom til Søes. Om det end falder eder noget kostbart at udrede dette, ville I dog tabe endnu mere, hvis Baglerne plyndre eder.“ Bønderne fandt det nok saa rimeligt, at Kongen ønskede at skaffe sig en Flaade igjen, men ønskede dog, forinden de tog nogen Bestemmelse, at vide hvor mange og hvor store Skibe han tænkte at lade bygge. Han svarede, at han havde tænkt sig, at der for hvert af Thrøndelagens 8 Fylker byggedes eet Skib paa Bøndernes Bekostning, og at Bymændene saavel som Birkebeinerne selv (d. e. Kongen og hans Stridsmænd) bekostede saa mange flere, som de kunde skaffe Midler til: intet af Skibene skulde være mindre end paa 25 Rum, men heller, om muligt, større. „Thi,“ sagde han, „ved Thorsberg blev det mig altfor utaaleligt at Branderne paa Baglernes Skibe stode mig lige i Øjnene, nu saa jeg helst, at vore Skibe næste Gang vare ligesaa meget højere end deres.“ Kongen henvendte sig ikke forgjeves til Thrønderne, der i denne hans Trængselstid viiste ham den samme Hengivenhed og Troskab, som i hans lykkeligere Dage: et Forhold, der er dem og ham selv lige meget til Hæder. Thi denne Bevilgning havde, som man kan see, intet med Ledingen at bestille. De Skibe, hvorom her var Tale, skulde være langt større end Ledingsskibene, og blive Kongens, ikke Bøndernes, Ejendom; her var altsaa Spørgsmaal om et overordentligt Krigsstyr, fra hvilket Bønderne kunde have sluppet ved at forlade Sverre og gaa over til Baglerne. Morgenen efter kom de sammen i Olafskirken for at overlægge om Sagen, og regne efter,