strax ved Sammenstødet at hindre, at der bliver nogen Aabning eller noget Brud i den bundne (sluttede) Skjoldborg; du maa vogte dig for, nogensinde at binde (slutte) din fremmeste Skjoldrad under en andens Skjold. Vogt dig ogsaa for, i Fylkingen at slippe dit Spyd fra dig, undtagen naar du har to, thi i Kampen til Lands er eet Spyd bedre i Fylkingen end to Sverd[1]. Strides der til Skibs, da vælg dig to Spyd, som du ikke skyder fra dig, et langskaftet, som godt kan naa fra Skib til Skib, et andet kortskaftet, som er bekvemt at bruge ved Entring. Til Skibs benytter man sig af forskjellige Slags Vaaben, enten tunge Paalstave[2], eller lette Kaste-Gaflaker. Med Paalstave skal du søge at faa en Fiendes Skjold tynget ned, og naar dette lykkes dig, da søg at træffe ham med Gaflaken, hvis du ikke kan naa ham med Langspydet. Det gjelder her ligesaa fuldt som til Lands, at kæmpe i god Stemning og med vel rettede Hugg, og du maa ikke bortødsle dine Vaaben ved utidig Bortkasten. Der er mange Slags Vaaben, som man godt kan bruge ombord, men ikke til Lands, undtagen man er i en Borg eller et Kastell; saaledes for Ex. Langorvs-Ljaaer, langskaftede Skjegg-Øxer, Slagbrande[3] og Stavslynger, Skjeftefletter[4]H og alskens andre Vaabenstene, Laasbuer, Haandbuer, og andre Slags Skudvaaben, dog er Kul[5] og Svovl det ypperste af alt. Blystøbte Hærsporer og gode Atgeirer[6] ere og-
- ↑ Af hvad der siges om Spydets Nytte i Fylkingen, sees noksom, at det aldeles udfyldte Bajonettens Plads nuomstunder, og at Vigtigheden af dette Slags Vaaben ved Sammenstød mellem større Troppemasser var almindelig anerkjendt.
- ↑ Heraf, som af det Sted nedenfor, hvor Paalstave omtales, seer man tydeligt, at dette Vaaben var et meget tungt Kastespyd, der hyppigst brugtes mod Skjoldet, der, naar den havde fæstet sig i dette ved de Agnorer, der upaatvivlelig fandtes paa dets Odd, tyngede det saaledes ned, at den, som bar dem ikke tilbørligt kunde dække sig. Det forstaar sig, at dette, som andre lignende Vaaben, ogsaa kunde bruges med god Virkning umiddelbart mod Mennesker, baade til Stik og Slag, men dets Hovedbestemmelse var dog vistnok den nys nævnte. Sandsynligviis var Jernet fladt ligesom paa de nu hos Islænderne saakaldte Paalstave, der bruges som Spader.
- ↑ Slagbrande ere, som man nedenfor seer, Bjelker der rejstes paa Ende, og bleve slupne ned, for at slaa, medens den anden Ende var befæstet i et Slags Hængsel, omtrent som en Stangjernshammer. Slige Slagbrande sigter maaskee Sverre til, hvor han siger (se ovenfor), at Baglernes „Brande“ i Slaget ved Thorsberg stode ham lige i Øjnene.
- ↑ Om Skjeftefletternes Udseende har man hidtil ej kunnet komme paa det Rene; man seer kun, at det har været en Indretning til at kaste med, maaskee et Skaft med Kløft i Enden, til deri at anbringe en Steen.
- ↑ I et Haandskrift staar „Jordkul,“ her maa man ej tænke paa nogen Krud-Sammenfatning; kun paa brændbare Materialier for at sætte Ild paa Skibene.
- ↑ Hærsporer er et Slags Fodangler, Atgeirer (se ovenfor I. 1. S. 798, 2. S. 188) et Slags Hellebarder eller Bartisaner.
